The Library
Bøn er en af de ældste menneskelige handlinger og et af de første menneskelige behov.
12.18.2.1Den spirituelle søgen begynder med bøn og slutter også med det. Intet menneske, uanset om han er begynder eller erfaren, har råd til at bortkaste dette værdifulde middel til at udtrykke fællesskab, længsel, tilbedelse, og bøn om hjælp.
12.18.2.3Den daglige bøn, der i de fleste religioner er fastsat til en eller to gange om dagen, og i Islam til fem gange dagligt, havde i det mindste to formål for de vise, der oprindeligt indførte den. Den første er at huske os på, hvad vi er – en sjæl – og hvor vi er på vej hen – ultimativt til Gud. Den anden er at frigøre os fra arbejdet eller den pengefokuserede, indsnævrende og materialistiske rutine.
12.18.2.4… Bøn er ikke kun at bede om noget, det er først og fremmest en handling i tilbedelse og kærlighed til Gud. Først efter at denne er fuldført, kan du bede om noget selv – først og fremmest åndelige ting naturligvis, og ikke materialistiske…
12.18.2.5,Der er intet menneske så åndeligt fremskredent, at han kan tillade sig at se bort fra bønnen. Den optager en yderst vigtig plads i den filosofiske aspirants liv.
12.18.2.6Der er ingen så syndefuld eller karaktermæssigt så depraveret, at han ikke har adgang til det velsignede privilegium angerfuldt at længes efter et samvær med den guddommelige kilde. Selv fejlen aldrig at have bedt før og et liv i skam og vildfarelser er ingen hindring for denne ret, snarere fremmer det den kun…
12.18.2.8,... Den mand som oprigtigt søger at udvikle sig spirituelt vil som regel føle sig skamfuld over at bringe et verdsligt ønske ind i sin hellige bøn. Han vil arbejde hårdt på sig selv for at forbedre, rense og korrigere sig, så han han behøver ikke at tøve med at engagere sig i bøn--om de rette ting. Han vil bede om bedre forståelse af de højere love, klarere indsigt i hvad hans personlige spirituelle forpligtelse er, mere og varmere kærlighed til Overselvet.
12.18.2.9,... Han bør blive som et barn ved fødderne af sin guddommelige sjæl, bede ydmygt om dens nåde, vejledning og oplysning. Hvis hans ego er stærkt, vil bøn svække det. Lad ham gøre det hver dag, ikke mekanisk men oprigtigt og inderligt, indtil tårerne fylder hans øjne. Hans søgen er integral af natur og inkluderer bøn sammen med alle de andre elementer...
12.18.2.11,Vi er nødt til at bede, for vi kan ikke opnå nogen succes, hverken i det menneskelige liv eller i vores åndelige søgen, uden at søge og modtage åndelig hjælp.
12.18.2.17Bønnens første værdi er, at den er en bekendelse af ens personlige utilstrækkelighed og som følge heraf en aspiration til personlig højnelse. Den gør egoet ydmygt og er begyndelsen til frigørelsen fra det. Den er det første skridt mod lydighed overfor Jesu paradoksale bekendtgørelse, ”Den, der mister sit liv, skal finde det.”
12.18.2.20Den kristne bordbøn før måltidet, og den jødiske taksigelse før og efter måltider, var foreskrevet af den samme grund, som den muhammedanske korte bøn fem gange om dagen blev foreskrevet. Og dette var at bringe erindringen om livets højere formål ind i det daglige liv.
12.18.2.25Alt for mange – og nogle af dem aspiranter på den åndelige vej – husker ikke vigtigheden af almindelig bøn. Deres holdninger og daglige liv viser en åbenlys mangel på ærbødig tilbedelse, og ved foden af den Højere Sandhed er der ikke tilstrækkelig ydmyggørelse af deres intellektuelle hovmod.
12.18.2.27Mystikeren må gennem den tidligere fase, hvor Overselvet betragtes som en anden, før han kan nå det senere stadium, hvor han betragter det som sit eget essentielle selv ...
12.18.2.29,En spirituel filosofs bøn: ”Det, som er den evigt levende tilstedeværelse i mennesket: til Det vender jeg mig, når jeg har det svært; på Det mediterer jeg, når jeg er i ro; må Det med sin nåde velsigne min overgang til den anden side af døden.”
12.18.2.34Overgiv på et tidspunkt under din bøn dit personlige jeg til Gud og din personlige vilje til Hans Vilje.
12.18.2.46Hvis du efterspørger en anvendelig og fejlfri bøn, hvad er så bedre end at benytte den, som Sokrates brugte: ”Giv mig, hvad der er bedst for mig”, eller bønnen, som nogle ældre hedninger anvendte: ”Må jeg kun elske, søge og få det, som er godt”.
12.18.2.47At gå ind i denne stilhed er den bedste måde at bede på.
12.18.2.60Når som helst en akut situation opstår hvor du behøver hjælp, vejledning, beskyttelse eller inspiration, vend tanken bort fra din egen magt og bring den ydmygt til fødderne af den højere magt i bøn.
12.18.2.64Virkelig bøn begynder først, hvor ordene hører op. Den er mest virksom, ikke når læberne er virksomme, men når de er stille.
12.18.2.65Alt for ofte er bøn blot enetale, et menneske, der taler til sit eget ego om sit eget ego, og kun hørt af hans eget ego. Det ville være langt bedre for ham at lære at stilne sine tanker, at sætte sig i en modtagelig, lyttende tilstand; det han så måtte høre, kan måske overbevise ham om, at ”Faderen ved, hvad du har brug for.”
12.18.2.70Åh, Herre, hvis jeg har en enkelt bøn, så er det, ”Gør ‘mig’ helt stille og led mig ind i din dybe stilhed, hvor intet andet end stilheden i sig selv betyder noget.”
12.18.2.71Hvad skal du be for? Lad dig stræbe mere intensitivt end nogensinde mod Overselvet og be om at blive forbundet i bevidstheden med den, overgive din vilje til den og rense dit ego.
12.18.2.73Bed ved at lytte indad efter intuitiv følelse, lys og styrke ...
12.18.2.77,… karmas evige love ophører ikke med at fungere, blot fordi han beder om det ... Han må sætte gang en række af nye årsager, som vil give nye og mere behagelige konsekvenser, der kan virke som modgift mod de tidligere.
12.18.2.81,... Gud er i ethvert atom i Universet dermed i Universets samlede aktivitet...
12.18.2.95,Det sande formål med bøn er ikke at bede om en eller anden ydelse hver gang vi påbegynder den, men snarere at udtrykke underselvets længsel efter Overselvet, den tiltrækning egoet der lever i mørke føler mod sin kilde som hviler i lyset.
12.18.2.118Det indre ego gør dem mere skade end noget eller nogen som helst anden, men hvor få beder til det Guddommelige om beskyttelse mod sig selv, hvor mange om beskyttelse mod ydre onder alene?
12.18.2.122Den som kan knæle i fuldkommen ydmyghed og spontant bede til sit højere selv ud fra et genuint ønske om at højne sin karakter, vil ikke bede forgæves.
12.18.2.141Hvis bekendelsen af synder og fejl er en uundværlig del af spirituel filosofisk bøn, må stræben efter at forsage disse synder og fejl gøres til en aktiv del af dagliglivet efter bønnen.
12.18.2.142Den bedste form for bøn, vi kan bede for en anden person, er ordløs – at vise ham vej til indre stilhed; den mindre gode er den talte bøn for ham.
12.18.2.156Hvis du forsøger at påkalde den guddommelige Nåde for at afhjælpe et virkeligt og fortvivlet fysisk behov eller et menneskeligt resultat, søg da først at finde den hellige nærværelse i dig selv, og først efter du har fundet den, eller i det mindste efter du har opnået den højest tænkelige grad af selvfordybelse, du er i stand til at nå, skulle du nævne den ting eller det resultat, du søger. For så vil du ikke blot blive vejledt i, om det er rigtigt at fortsætte med at bede om det søgte resultat eller ej, du vil også sætte dig selv i den mest fordelagtige position for at opnå Nåden.
12.18.2.159Både bøn og modtagelighed behøves. Først må vi bede intensivt og inderligt til Overselvet om at måtte komme det nærmere, derefter glider vi ind i følelsesmæssig stilhed og venter tålmodigt på at vores indre åbenbarer sig for os. Der er ingen grund til at opgive bøn når vi begynder at meditere. Den ene gør en egnet optakt til den anden. Det virkelige behov er at rene bønnen og løfte frem dens formål.
12.18.2.178I bønnen prøver vi at tale til Gud. I meditationen prøver vi at lade Gud tale til os.
12.18.2.181,En yderligere forskel mellem bøn og meditation er, at der i bøn, når den lykkes, mærkes en nærhed til det Hellige, men ikke en identitet med det, som det er tilfældet i sidstnævnte.
12.18.2.182Enhver spirituel aspirant bør afsætte lidt tid til at indlede meditationer eller studier med en tilbedende, hengiven og ærbødig bøn til det højere selv om oplysning.
12.18.2.184… Hvis en aspirant ikke er i stand til at stilne de rastløse tanker, kan han, udover de regulære og vedvarende daglige øvelser heri -- for udholdenhed er en del af succesen-- bede det højere selv om at tage besiddelse af hans sind. En sådan bøn må komme dybt fra hjertet, gentages konstant og animeres af en længsel efter at slippe væk fra det rastløse ego.
12.18.2.188,Det ser ud til at være en lov i det indre liv, at vi er nødt til at bede om den nødvendige indre hjælp, længe før den begynder at kunne mærkes.
12.18.2.192Sådan er menneskets uberørte dybde, at når et menneske beder til Gud, beder han i realiteten til sit iboende Overselv.
12.18.2.199Den spirituelle kraft, som bøn bør rettes til – om nåde, åbenbaring og vejledning – er den højere bevidsthed i en selv, Overselvet.
12.18.2.201Når han beder, skal aspiranten rette sin bøn til den eneste Gud, han kan kende, det vil sige Gud-Princippet i ham selv – hans egen Guddommelige Sjæl.
12.18.2.202Det menneske, der finder Gud indeni sig selv, føler ikke længere noget behov for at bede til en Gud, der skal søges og adresseres udenfor ham selv.
12.18.2.203Hvis den ærligt følte længsel i hans hjerte giver ekko i en bøn, der udtrykker ydmyghed og beder om vejledning, vil den blive hørt. Selv om han ikke får svar i nogen tid, vil det komme før eller senere.
12.18.2.205
11 sep 2022
10 mar 2023
8 dec 2018
11 jun 2017
12 jan 2018
27 nov 2018
29 jan 2015
6 sep 2015
16 jul 2017
8 aug 2019
22 jan 2020
10 mar 2019
3 jul 2021
4 apr 2022
6 jul 2023
18 jun 2017
1 maj 2015
15 mar 2012
4 jan 2016
8 maj 2022
1 mar 2022
25 dec 2011
21 jul 2021
27 jul 2021
9 feb 2015
15 jan 2015
12 maj 2015
18 dec 2012
12 jan 2023
27 okt 2024
19 jan 2016
30 nov 2012
8 sep 2020
11 dec 2023
24 dec 2021
30 sep 2020
26 aug 2021
4 okt 2024
28 dec 2023
12 dec 2021
15 sep 2020
19 nov 2019
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se