The Library
Alle levende former legemliggør overalt livsprincippet – den Ene Uendelige Livskraft. Det er ikke personligt i sig selv, og dog er det alligevel åbent for menneskets personlige tilgang og vil svare på hans påkaldelse – forudsat at det lykkes ham at etablere kontakt med det, og forudsat at hans tilgang er rigtig – men dets svar må komme på sin egen måde og til sin egen tid.
12.18.1.1… tilbedelse af den guddommelige sjæl og ydmyghed i det guddommelige nærvær er to nødvendige kvaliteter, som den åndelige aspirant skulle udvikle. Den første udtrykkes i meditation, den anden i bøn.
12.18.1.2,Se hvordan de små fugle hilser solen, med så megen lykkelig kvidren og så megen udgydelse af sang! Det er deres måde at udtrykke deres tilbedelse af det eneste Lys de kender, et ydre lys. Men mennesket kan også kende til den indre Sol, Lyset fra Overselvet. Hvor større anledning har mennesket derfor ikke til at kvidre og synge end de små fugle! Alligevel er der så få mennesker som føler taknemmelighed for dette privilegium.
12.18.1.3Hvorfor bør man kultivere religiøs tro og udøve inderlig andagt? Fordi det hæver hele følelsesnaturen i almindelighed. Fordi det udvikler ydmyghed. Fordi det tiltrækker Nåden. Fordi det er en menneskelig pligt i forhold til vores Ophav.
12.18.1.4... Livet i denne verden er som skum på havet: det passerer alt for hurtigt; men øjeblikkene brugt til tilbedelse og adlydelse af Sjælen tæller som evig gevinst...
12.18.1.5,... Det er den største lykke at opnå en sådan sindsro--at blive løftet over lidenskab og had, fordom og angst, grådighed og utilfredshed, og dog være i stand til at tage sig effektivt og kapabelt af ens jordiske aktiviteter. Det er muligt at opnå denne tilstand. Den søgende har måske haft glimt af den allerede. En dag, engang, hvis han er tålmodig, vil han træde blivende ind i tilstanden--og det ubeskriveligt givende og perfekte formål med hans liv, med alle hans liv, vil blive opfyldt.
12.18.1.5,Du vil komme til den erkendelse at din sande styrke ligger i påmindelsen af det højere selv, at huske din søgen mod det og frem for alt ved at huske de to med intens kærlighed, tilbedelse og tro.
12.18.1.6Hvis den søgende vil opdyrke en følelse af ærbødighed over for den højere magt ... vil det gavne ham meget.
12.18.1.7,Når hengivenhed, tilbedelse og ærbødighed forstærkes med indsigt, kan den søgende en dag nå et niveau, hvor betydeligt mindre er nødvendigt eller krævet, og indre fred opstår så naturligt. Men dybere indre fred er ikke den eneste gevinst. Integritet og værdighed følger senere, vokser stille og ubesværet.
12.18.1.9Da ægte filosofi også er en måde at leve på, og da ingen livsstil kan blive effektiv med mindre følelserne også er involverede, inkluderer og kultiverer den de mest forfinede og hengivne følelser et menneske er i stand til at frembringe.
12.18.1.11Naturen fremviser sine smukke landskaber forgæves, hvis mennesket som er vandret ind i hendes nærvær mangler den ærbødige, æstetiske følsomhed til værdsættende beskuelse af de storslåede scenerier. Filosofien kalder tilsvarende på en fintunet, stilnet og ærbødig indstilling, hvis et menneske som vandrer til dens fødder skal profitere af den.
12.18.1.12Jeg vil aldrig blive træt af at fortælle mennesker, at Overselvet er lige så kærligt som nogen forældre kunne være det, og at det er optaget af og kerer sig om vores velbefindende. Men vi må gengælde dets kærlighed, og give det vores uforbeholdne hengivenhed, hvis vi skal opnå at have det rette forhold til det.
12.18.1.15Der er behov for meget mere bhakti, især under meditationen, for en mere intens og varm længsel efter at føle det hellige nærvær. Det er i virkeligheden et behov for at gå fra blot en viden i hovedet til at vide og føle med hjertet.
12.18.1.17Denne dybe, indre og ubeskrivelige følelse, som får ham til at længes efter nærhed til den højere kraft, er hverken en vildfaren eller forfængelig følelse.
12.18.1.20Det er forkert at tro, at en spirituel filosof er en menneske uden følelser, men han har bragt dem under kontrol. Ikke at det fuldt ud er hans fortjeneste, at han har været i stand til det, for nåden har sin del af æren. Der er desuden masser af følelse i hans fællesskab med Det Højere Selv.
12.18.1.21Dette er den magiske talisman, der vil styrke og frelse dig, selvom du går ned i selve Hades – denne tro på og kærlighed til det indre selv.
12.18.1.22Ærbødighed, respekt og tilbedelse – disse bliver fremkaldt af, og fremkalder selv, Overselvets tilstedeværelse i bevidstheden.
12.18.1.25Filosofiens budskab i denne sag kan opsummeres som følgende: Prøv at se udover din egen lillebitte bevidsthedscirkel og glem det lille ”jeg” for en stund, for at erindre den større og prægtigere Væren, fra hvilken du er udgået.
12.18.1.28Nøgleordet her er ærbødighed. Det bør være med i enhver ihukommelse og enhver meditation.
12.18.1.35Han har rejst et alter for den ukendte Gud i sit hjerte. Herefter tilbeder han ham der i al hemmelighed og stilhed. Hans ensomme timer og uforstyrrede øjeblikke er forbeholdt dette og dedikeret hertil.
12.18.1.36Hvis de ikke begynder denne spirituelle søgen med nok ærbødighed, vil deres søgen senere fremkalde ærbødigheden.
12.18.1.38Mindeværdige er de minutter når vi sidder i stille tilbedelse af Overselvet, velvidende at det er ikke mindre end vores eget bedre jeg. Det er som om vi er vendt tilbage til vores sande hjem og hviler ved dets hellige hjerte med en tilfredshed som kun kan findes der. Vi ejer ingenting længere; vi ejer os selv på en ubeskrivelig måde...
12.18.1.39,Vi ærer Gud bedst i stilhed, med stumme læber og tanker gemt dybt væk.
12.18.1.42Hvis mennesket virkeligt ønsker at ære Gud, gør de det bedst ved at ære Guds stedfortræder i deres hjerter, deres Overselv.
12.18.1.48En aspiration som ikke blot er et svagt og lejlighedsvist ønske, men en stabil, vedvarende og intens længsel efter Overselvet er en primær nødvendighed. En sådan aspiration betyder hungeren efter bevidsthed om Overselvet, tørsten efter oplevelse af Overselvet, kaldet for forening med Overselvet. Det er en veritabel kraft, som løfter en op, som hjælper en til at slippe egoet hurtigere, og som tiltrækker nåde. Den vil have disse ønskværdige effekter i forhold til, hvor intenst den er følt, og hvor ublandet den er med andre personlige ønsker.
12.18.1.53Husk at ingen handling eller intet skridt må støtte sig udelukkende på egoets egne, begrænsede ressourcer. En ydmyg påkaldelse af hjælp fra det Højere Selv udvider disse ressourcer og har en beskyttende værdi. Ved begyndelsen af hver dag, ethvert initiativ, enhver rejse og ethvert betydningsfuldt arbejde, husk Overselvet og, idet du husker det, vær lydig mod dets love. Søg dets inspiration, dets kraft. Ved at gøre det til din stille partner vil du fordoble din effektivitet.
12.18.1.54Hvis du ønsker at vide hvordan du finder det højere jeg, har Jesus meget klart givet svaret. Søg, bank på og spørg; be for det og til det—ikke kun en gang, men mange gange, hvis nødvendigt og altid med hele hjertet, kærlighedsfuldt, længselsfuldt, ærbødigt.
12.18.1.55Hvad intellektet ikke er i stand til på grund af dets svaghed, evner den følelsesmæssige aspiration at gøre igennem dens styrke.
12.18.1.57Lejlighedsvis længsel efter denne spirituelle vågenhed er ikke nok. Han må længes efter den hele tiden.
12.18.1.59At inderligt huske Overselvet, at ofte tænke på det og at elske det er en del af denne praksis.
12.18.1.60Den åndelige vej er ikke noget, man skal lege med, som det er tilfældet med dem, der blot taler om den. Det er nødvendigt at engagere sig fuldt ud, at dedikere hele ens liv til den.
12.18.1.61Ved at dvæle ved Overselvets skønhed og stilhed, visdom og styrke, lader han sine tanker bevæge sig ind mod det helt af sig selv.
12.18.1.64Hvis du skal opnå sin hensigt, må det være klart billedligt i din bevidsthed og stærkt støttet af din vilje. Det skal ønskes af hele dit væsen og troet på af hele dit hjerte.
12.18.1.65Herefter lever han i og for denne søgen, dræber i hjertet alle andre begær.
12.18.1.69...Lad os gå hvor Jesus ledte os—dybt ind i vores hjerte. Vi bær alle på sandheden-- alligevel ved kun de få dette—og bær de tætteste bånd med denne kraft i vores bevidsthed.
12.18.1.71,Kærlig opmærksomhed på Overselvet bør ikke begrænse sig til de øjeblikke vi mediterer eller beder, men burde findes i baggrunden for alle ens andre tanker.
12.18.1.72...Overselvet venter med den største tålmodighed på dig..menneske—at foretrække det fuldstændigt fremfor alle og alting andet. Det venter på tiden hvor længsel efter sjælen vil give aspiranten ingen ro, når kærlighed til det guddommelige vil overleve og gælde mere end nogen anden kærlighed. Når du føler at du behøver den mere end noget i verden, vil Overselvet aldrig svigte med at åbenbare sig for dig...
12.18.1.76,Ved tanke blev egoet skabt; ved tanke kan egoets kraft blive tilintetgjort. Men tanken må blive rettet mod et højere væsen, for egoets ønske at angribe sig selv er kun påskud. Vend konstant tanken mod Overselvet, bliv mentalt selvopofrende mod Overselvet og elsk følelsesmæssigt Overselvet. Kan det derefter nægte at hjælpe dig?
12.18.1.77Måden at blive indrømmet adgang til Overselvets nærvær kan opsummeres i én sætning: Elsk det. Ikke ved at trække vejret heftigt, ikke ved at ånde langsomt ud, ikke ved at stå på hovedet…. Ikke engang gennem langvarige studier af åndelige ting eller gennem skarpsindig analyse af disse kan der opnås adgang. Så lad kærligheden komme først…
12.18.1.78,Når det guddommelige er blevet det eneste objekt for hans kærlighed og det konstante meditationstema, er den nådige nedstigning af Oplysning ikke langt væk.
12.18.1.80Kærlighed er både solskin for frøet og for træets frugt. Den er en del af vejen mod selvrealisering, men også et resultat af at opnå målet selv.
12.18.1.81Mens han har alle sine mentale oplevelser og følelsesmæssige problemer, bør han aldrig miste målet af syne, aldrig tillade, at skuffelse eller svækkelse får ham til at opgive den spirituelle søgen.
12.18.1.84Den, som er besat af denne kærlighed til sandheden, og som er så oprigtig, at han er villig til at underordne alle andre ønsker til den, vil blive belønnet af sandheden selv.
12.18.1.86Først når Overselvet bliver fokus for alle hans tanker, er det sandsynligt, at det bliver inspirationen for hele hans liv og færden.
12.18.1.87Hvis han holder ud med tilstrækkelig tålmodighed, vil han komme til at betragte sin meditationspraksis, ikke som en tør øvelse, som han modvilligt udøver på pligtens bud, men som en glædelig tilbagevenden, som han af sit eget hjertes lyst tiltrækkes af.
12.18.1.88På et tidspunkt er det nødvendigt, at kærlighed bliver til en del af hans åndelige søgen – kærligheden til Overselvet. For det er gennem denne forenende kraft, at hans transformation til sidst vil ske.
12.18.1.91Hvis han ikke elsker Overselvet oprigtigt og med dyb hengivenhed, er det usandsynligt, at han vil kunne frembringe de nødvendige anstrengelser for at finde det og den nødvendige disciplin til at overvinde forhindringerne på vejen til det.
12.18.1.92Overselvets kærlighed er den hurtigste vej til at bringe os til det himmelske mål. Jo mere vi elsker Overjeget, des mindre elsker vi egoet og dets væsen.
12.18.1.93Den hengivne og religiøse indstilling vil ikke aftage med tilvæksten af den mystiske. Den vil også vokse, side om side med den anden. Men den vil mere og mere udskille sin fastklamren og egoistiske selv-interesse, indtil den bliver til ren kærlighed til Overselvet for Overselvets egen skyld.
12.18.1.94Hvorfor søger vi kun Gud, når vi har ubehagelige problemer og mørk modgang? Hvorfor kun komme som tiggere, eller når vi er ulykkelige, elendige og syge? Kan vi ikke komme til Ham i glæde, for Hans egen skyld og af kærlighed til Ham?
12.18.1.95Jo mere vi er hengivet til de guddommelige værdier, jo mindre bliver vi hengivet til eller modtagelige for de jordiske. Selve øvelsen af evnen til hengivenhed for noget uden for os selv løfter os således gradvist nærmere den begærløse tilstand.
12.18.1.111Pligten at tilbede, enten det er i et offentligt tempel eller et privat hjem, eksisterer ikke fordi Gud behøver vores tilbedelse—han ønsker ingenting—men fordi vi behøver at påmindes ham.
12.18.1.120
28 jul 2017
26 okt 2020
5 mar 2012
5 jan 2019
26 jun 2015
28 jun 2015
13 sep 2011
7 jan 2022
18 nov 2022
26 apr 2016
1 sep 2015
3 mar 2016
18 feb 2019
23 aug 2024
14 okt 2024
29 aug 2021
2 feb 2017
23 dec 2019
28 mar 2021
8 jan 2020
21 jul 2023
2 aug 2012
15 jul 2021
12 okt 2016
23 mar 2015
19 jan 2011
25 dec 2013
20 jul 2017
6 dec 2021
16 okt 2011
17 aug 2020
26 dec 2016
26 okt 2011
31 mar 2015
12 jan 2014
6 okt 2012
16 jun 2014
8 okt 2011
16 okt 2016
18 dec 2018
5 jan 2020
4 feb 2024
19 jun 2016
27 nov 2020
26 mar 2020
22 jun 2016
16 feb 2017
24 dec 2013
7 okt 2018
11 maj 2017
20 dec 2014
13 nov 2012
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se