The Library
Engang eksisterede en kristendom, som længe har været fordømt og glemt, men som er lige så meget nærmere Jesus’ sande lære, som den tidsmæssigt er nærmere ham. Vi tænker på Gnostikernes skole. Deres nederlag og forsvinden formindsker ikke deres sandhed. De Gnostiske Kristne i det tredje århundrede accepterede menneskets præ-eksistens og jordiske genfødsler. Med denne doktrin kom naturligt også karmaloven, som advarer mennesker om at være mere opmærksomme på, hvad de tænker og gør, for resultaterne vil med tiden vende fuldt og retfærdigt tilbage.
12.17.5.28De tidlige kristne som talte om at være ”i Kristus” var mennesker hvis intense tro, tilbedelse og offervilje havde løftet dem ind i Overselvets bevidsthed.
12.17.5.32I alle kristne kirker er Jesus æret ved sit navn, via salmer og lovprisning, billeder og udskårne figurer. Men hvorfor ærer kirkerne ikke også hans fantastiske lære, at himmeriget findes indeni mennesket selv?
12.17.5.53,Da Jesus erklærede, at han var Vejen, talte han som det evige Kristus-selv i ethvert menneske, ikke som den dødelige person Jesus. Han mente, at enhver som søgte Gud, Faderen, måtte gå gennem sit højere selv, ville ikke kunne finde ham ad nogen anden kanal. Denne alene var Vejen.
12.17.5.67Bjergprædikenen er i sandhed repræsentativ for Jesus' lære. Den er placeret forrest i verdenslitteraturen; den rummer essensen af praktiseret kristendom udtrykt så smukt, som det er menneskeligt muligt.
12.17.5.68Jakob, Jesu bror og en af hans apostle, var vegetar. Men teologerne og historikerne ignorerer dette faktum, der er bevidnet af den Jødisk-kristne Hegesippus, der levede i det efterfølgende århundrede og havde kontakt med de palæstinensiske cirkler med rødder i den Apostolske tid. I øvrigt hævder Hegesippus, at Jakob fra barnsben var vokset op som vegetar. Indebærer dette, at Jesus og hele hans familie var vegetarer?
12.17.5.91De tidlige indviede Kristne forstod udmærket, at Kristus ikke var andet end deres eget højere selv, Overselvet. Det var sandt dengang, det er sandt nu…
12.17.5.121,Kvinden med dyb kristen fromhed, som har stræbt efter at følge denne vej, ved godt, at Kristus-selvet i hendes hjerte er hendes største skat. Dets nærvær er den Gud, hun skal tilbede. Hun har tidligere lært den dybe værdi af tårer – tårer på grund af spirituel længsel såvel som verdslig sorg.
12.17.5.122Jesus’ budskab, som i så høj grad var en opfordring til angrede gerninger og ændrede tanker, er i dag meget mere påkrævet for os alle, end det var påkrævet for jøderne på hans tid.
12.17.5.124Sheikh Al-Alawi: ”Bønnen og tilbedelsen blev foreskrevet for at etablere en erindring om Gud.” Her beskriver en Sufi lærer i én kort, fyndig sætning hovedformålet med de fleste religioner.
12.17.5.135
6 jun 2022
24 dec 2012
11 nov 2018
28 maj 2015
25 dec 2015
5 maj 2018
9 jan 2016
11 jan 2023
30 sep 2021
27 maj 2018
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se