The Library
Er dette en verden i eksil fra vores spirituelle hjem eller er det en verden som uddanner os før vi skal leve i vores spirituelle hjem? Hvis det er det første ville alle erfaringer vi har fået være uden værdi og nyttesløse. Men er det den anden har hver erfaring en mening og er beslægtet med den universelle hensigt.
9.13.2.1Intet menneske har et valg om, hvorvidt han skal eller ikke skal søge himmeriget, hans højere Åndelige Selv. Alle mennesker søger det, bevidst eller ubevidst, og er forudbestemt til at gøre det.
9.13.2.5,De fleste mennesker lever kun på overfladen af deres bevidsthed uden at erkende noget om den store Kraft og intelligens, der understøtter den.
9.13.2.88Hvis den industrielle revolution har beriget vores ydre liv, har den også udpint vores indre. Dette havde ikke været nødvendigt, hvis vi havde forstået at afbalancere de to, og hvis det var blevet gjort i forståelsens lys over, hvorfor vi befinder os her på jorden.
9.13.2.140At arbejde effektivt i livets hverdag uden at fornægte eller glemme den spirituelle verden – det er hans pligt.
9.13.2.159Wang Yang-ming fastholdt, at visdom og dyder ikke kunne opnås ved meditation alene. Han hævdede, at hverdagens almindelige, praktiske erfaringer også var nødvendige forudsat oprigtig, samvittighedsfuld, fornuftspræget og intuitiv refleksion over erfaringerne.
9.13.2.166Når vi lever i verden, som vi gør, og er nødt til at underlægge os de krav som verden stiller til os, er det nødvendigt, at vi lærer at leve med dem på korrekt vis. Med korrekt mener jeg i harmoni med vores indre mål.
9.13.2.168Hvad er der galt i at insistere på noget lykke fra denne ydre verden, hvis vi fastholder balancen, hjertet forankret i en forpligtelse højere end denne verden, og sindet altid ihukommende, hvorfor det virkelig er her?
9.13.2.174... hvis han ikke glemmer det endelige formål med al denne ydre aktivitet, at han gennem kroppens liv og sindets eksistens kan søge og finde sit sande selv, Overselvet, så vil han undgå det indre nederlag og overfladiskheden i så mange liv.
9.13.2.182,Dette jordiske liv er ”den smalle port” som åbner for Himmeriget.
9.13.2.185Det er her, i dagens almindelige og begivenhedsløse opgaver, at han kan finde fuldt så stor mulighed for at praktisere ikke-tilknytning, undertrykke egoisme og udtrykke visdom.
9.13.2.188Det er af umådelig vigtighed, hvad enten det drejer sig om det indre åndelige liv eller den ydre verdslige karriere, at opøve kunsten at opdage, erkende og acceptere muligheder… At gå glip af disse chancer på grund af uvidenhed eller uforberedthedens blindhed, gennem logikkens begrænsning eller affærdigelse af intuitionen, er at miste lodder af succes eller lykke, der nemt kunne have været vores.
9.13.2.194,Hvis han accepterer muligheden, når den bliver rakt til ham, vil resultaterne være gunstige på enhver måde. Hvis han får en forudanelse om, at han står ved indgangen til en ny periode, og beslutter og handler ud fra dette, vil vejen dertil være åben for ham.
9.13.2.199Det, som af de fleste bliver regnet for at være store, ulykkelige begivenheder, åbner nogle gange døren til nye muligheder, ideer, eller til en ny livsførelse, der leder til nye muligheder, der ellers ikke ville være kommet. Det vil være klogere at udskyde vurderingen af disse begivenheder, til deres resultater som en helhed har gjort sig gældende.
9.13.2.201Vi er kun meget lidt klar over, at en lille handling, et mindre træk, måske fører til konsekvenser, der åbner for en helt ny fase af oplevelser.
9.13.2.202Behovet af mere intuitiv vejledning i dit personlige liv, forstår du efter hvert større fejltrin du har gjort og efterfølgende følt dets effekt. Du forstår at det ikke er nok at regne med intellektet, eller følge dine impulser, eller agere på følelser for disse har ført dig til lidelser, som kunne have været forebygget eller bragt lidelser for andre, som du angrer. Du lærer at det er nødvendigt at lytte indad, at vente i mental stilhed på at intuitive følelse skal åbenbare sig og vejlede dig.
9.13.2.212Hvis en situation er ladet med frygt og er uundgåelig eller ikke går at forandre er fremgangsmåden først og fremmest at organisere al din kraft til at imødegå situationen behersket. Dernæst skal den højere magt påkaldes for hjælp ved at vende dig mod den, afslappet og i meditation.
9.13.2.214Uanset hvor generende et problem kan se ud for os, så vil den bedst mulige løsning under de givne omstændigheder udvikle sig af sig selv, hvis vi kan opgive vores egoistiske holdning til det, hvis vi kan holde de lavere emotioner væk fra det. Der er veritabel magi i en sådan forandring af tænkning og følelse. Det åbner porten til højere kræfter og gør det muligt for dem at komme os til hjælp.
9.13.2.219Ethvert problem skal løses ved ganske simpelt at overgive det til Overselvet og derefter bortvise det fra tankerne. Ego’et er mangelfuldt og blindt; hvad det ikke kan løse eller klare, kan Overselvet. Men denne metode kræver tid og tålmodighed.
9.13.2.220Overlad din frygt hos Overselvet, identificer dig med Overselvet og ikke med det forsvindende ego. Da vil du nå det punkt hvor du indser at du er lige så tryg og sikker som Overselvet er. Behold din position som den endelige og højeste. Afvis tanken at du er i fare. Hos Overselvet findes der ingen fare.
9.13.2.222Det problem, egoet har skabt for dig, og som egoet ikke kan løse for dig, vil opløses under påvirkning af Overselvets lys.
9.13.2.223Han bør gøre det til en helt fast praksis at vende opmærksomheden indad på tidspunkter, hvor han har behov for hjælp, og på tidspunkter, hvor han er usikker på vejen.
9.13.2.224Ingen anden handling er så kritisk og så vigtig som denne nu at vende sig i tanke og ihukommelse, i kærlighed og stræben mod Overselvet. For hvis du ikke gør det, men vender dig mod den anden, verdslige handling, som er så påtrængende og krævende, vil du komme i en spændingstilstand som kan føre til fejl og derfor lidelse. Men hvis du vender dig mod Overselvet først og så handler, hæver du dig til indre ro og derfor klogere afgørelser.
9.13.2.225Du må spørge dig selv: Hvad er det at Overselvet tilskynder mig at gøre? Svaret vil næppe nogensinde blive spontant. Du må vente tålmodigt i dagevis eller uger eller måske måneder på et tilstrækkelig klart og definitiv svar.
9.13.2.233Ofte kommer vejledningen ikke før det tidspunkt, hvor den er helt nødvendig, og svaret på vores spørgsmål lader sig ikke høre før i elfte time. Indtil da må vi lære at vente i håbefuld tålmodighed og i tillidsfuld forventning.
9.13.2.238Intuitionen er måske længe om at vise sig, men når den kommer, vil den indre sikkerhed, den giver, og den stærke fornemmelse af at gøre det rette sætte ham i stand til at handle beslutsomt og hurtigt.
9.13.2.244Hvis han vender opmærksomheden fra sit problem til Overselvet, kan han i det øjeblik, dets fred mærkes eller dets sandhedsbudskab høres, tage dette som et tegn på, at hjælp på en eller anden måde helt sikkert vil komme til ham.
9.13.2.248Hvis du, medens du udfører en opgave, er fyldt af angst og anspændthed, skal du tage det som et advarende tegn på at du styres af det ubehjælpelige ego. Det er, hvis du har glemt eller udeblevet at søge stød af de højere magter, at lægge i hænderne på Overselvet.
9.13.2.252At blive som et barn, I Jesus mening, betyder at blive præget af glæde, af lykke, som et barns frihed for ansvar og uro skænker det. Alle problemer bliver givet videre til de højere kræfter, filosofen nyder den samme indre befrielse.
9.13.2.253Mens du tænker på et problem og leder efter et svar på det, kan du ikke modtage den intuition, som er dets sande og endelige løsning. Men når du ikke længere tænker på det, dukker svaret op. Dette sker for geniet i intervallet mellem to tanker, og hos det almindelige menneske under søvn.
9.13.2.258Hvis teknikken med at lægge et problem eller en situation op til den højere magt ikke giver de ønskede resultater, ligger fejlen ikke i teknikken selv, men i personen, der forsøger at benytte den. Hvis han benytter den i et forsøg på at slippe for at arbejde med et problem eller at se en situation i øjnene og dermed forsøger at unddrage sig den involverede nødvendige livslektion, vil det være bedre for hans egen udvikling ikke at få succes med sit åndelige forehavende. Og selv blandt de, som påstår at have uddraget deres lære af lektionerne, er det måske alligevel ikke tilfældet, og de har kun accepteret, hvad der passede deres egoer at lære og så afvist resten. Den fulde betydning af oplevelsen må tages dybt til efterretning og kunne anvendes oprigtigt i det videre liv før den hævdede påstand om at have forstået lektien kan dokumenteres.
9.13.2.263,Med begyndelsen af kriser eller stress, bekymringer eller ulykke, vend da med det samme opmærksomheden mod den højere magt. Dette kan gøres let, uden anstrengelsen--men kun efter langvarig mental træning og megen praktiserende af tankekontrol.
9.13.2.271Behovet for at træffe en hurtig beslutning kan skabe panik i et usikkert sind. Også her er det bedste råd at gå ind i den rolige Stilhed, skubbe de insisterende, presserende tanker til side og vente i tålmodighed på at mental ro viser sig. Først da kan intuitiv vejledning træde frem.
9.13.2.279Hvis han føler sig klart guided til at påtage sig en mission, som synes umulig, kan han trygt overlade det til Overselvet at finde midlerne til udføre den.
9.13.2.291I selve det øjeblik, hvor et eller andet problem fremkalder tanker præget af fortvivlelse, overgiv da problemet til den højere magt igen, og prøv at bevare indre ro..
9.13.2.298Den ultimative værdi af alle den spirituelt søgendes aktiviteter inden for forretning, erhverv, politik, familie og så videre er ikke at bringe dem til succes, men at højne ens egen bevidsthed.
9.13.2.317Vilkårene i forretningsverdenen fremmer egoet til at vokse for meget, jeg har ofte givet råd til unge mænd med exceptionel talent engageret i eller som var ved at gå ind i denne verden for at lave hurtige penge med den specielle hensigt at senere flygte derfra. Derefter fik de tilstrækkeligt med tid til studier og meditation og at gøre de retræter, som behøves til deres filosofiske interesser. Derved anvender de deres forretningskarriere som et hjælpemiddel, ikke for tilfredsstillelse af ambitioner.
9.13.2.329At leve blandt andre mennesker som en af dem, men ikke inden for deres snævre begrænsninger, er hans pligt og nødvendighed.
9.13.2.339Lad os ikke forråde det gode, der er i os, ved en fej overgivelse til det negative, som er i samfundet.
9.13.2.341Hvis han ved, at andre ikke vil være positive over for denne spirituelle lære, vil han fornuftigvis undgå at tale om den. Hvis hans venner kender til hans egne interesse for læren og nedgør den, vil han klogt undgå unødig argumentation.
9.13.2.358Troen på, at det at flytte til en anden by eller et andet land kan lede til en ændring i ens mentale tilstand, er ikke helt ubegrundet, selv om vi stadig tager egoet og dets tanker med os, uanset hvor vi tager hen.
9.13.2.371Den studerende skulle leve hver dag for sig, idet han udfører sine pligter, som de opstår af eksistensens rutinemæssige behov, og idet han accepterer dagens forpligtelser; han skulle ikke bekymre sig om fremtiden. Hvis dagen leves efter de åndelige principper, han har lært, vil morgendagen tage vare på sig selv.
9.13.2.388Accept af vedvarende smerte eller uundgåelig lidelse, forkyndt af så mange profeter … er, indrømmet, ret svær at opnå. For den afhænger til dels af en fuldstændig koncentration om det, som lidelse ikke kan røre – den skjulte sjæl ...
9.13.2.404,Den menneskelige situation, som hverken er dyrisk eller englelig, men ligger udspændt et sted mellem disse to, er unik.
9.13.2.406… Vor tids menneske, lever og rør sig i sit personlige ego og vil fortsætte at gøre dette indtil han har lært, begrebet, fuldstændigt forstået sandheden om det skuffende, individuelle selv...
9.13.2.410,Vi må acceptere den højere kendsgerning, at under egoernes forskelle er Overselvets enhed, og at det er vores hellige pligt at realisere dette indadtil, mens vi tolererer forskellighed udadtil.
9.13.2.414Det er ikke nødvendigt for aspiranten at febrilsk søge enhver ny ydre relation til ting eller mennesker, dette burde og vil udfoldes naturligt gennem hans egen voksende spiritualitet. ”Søg først og fremmest Guds rige og dette skal blive dig givet”. Ved at fornægte egoet og ved hyppig meditation kommer dette at få en indflydelse, som han først senere kommer at forstå. Når han vender sin bevidsthed og kærlighed til Overselvet, vil hans karakter, hans position, selv de ydre kontakter og relationer, blive justeret og harmoniseret.
9.13.2.415Du vil lære at måle værdien af et andet menneske eller en oplevelse ved de resulterende besvær eller stimulationer af din egen vækst mod en mere guddommelig bevidsthed.
9.13.2.417Når nogen gør os uret, kan vi generelt være sikre på, at oplevelsen repræsenterer afsoningen af en uret, vi selv har påført en anden i et tidligere liv. Det er nyttesløst at protestere højlydt over skadens uretfærdighed, når årsagen dertil ligger dybt gemt i vores egen historie. Det bedste er at skubbe den naturlige følelse af at være forurettet til side, idet vi, så godt vi kan, forsøger at forstå, hvad det er, vi skal sone, og tage lektionen til dyb efterretning i hjertet.
9.13.2.420Selvom vores intentioner er dydige kommer vi alligevel til at skade andre. Dette viser at det ikke er tilstrækkeligt at være god, Visdom må lede vores godhed, må skænke os mulighed til at forudse det som rimeligvis bliver følgen af vores handlinger.
9.13.2.421Enhver person, der er vigtig for ham, enhver relation, der vækker følelser eller tanker, er der af en meningsfuld årsag.
9.13.2.422Jo mere han udviser milde og venlige kvaliteter overfor andre, des mere vil deres opførsel overfor ham afspejle i det mindste nogle af disse kvaliteter. Jo mere han udvikler og forbedrer sin egen mentale og morale tilstand, des mere vil hans menneskelige relationer respondere med et ekko af denne udvikling.
9.13.2.427Vi elsker ikke vores næste som os selv af den simple grund, at det kan vi ikke. Han elsker sig selv tilstrækkeligt og har ikke brug for vores tilføjelse. Men når det er sagt, er vi klar til at tjene ham venligt.
9.13.2.430Der er ingen grund til at føle, at kærligheden til ens ægtefælle er uforenelig med anstrengelserne for at gøre fremskridt på vejen. Gensidig kærlighed er, i dens bedste betydning, en hjælp for begge til at gøre fremskridt og til at udvikle sig som individer.
9.13.2.444Nødvendigheden af at opnå mental harmoni og have forenelighed af idealer i et ægteskab maner til stor forsigtighed, når man skal vælge sin livsledsager. En forkert beslutning i denne sag kan vise sig katastrofal, hvorimod en rigtig kan være til stor hjælp.
9.13.2.446Sokrates sagde engang: ”Jeg er en menneske og ligesom andre mennesker et væsen af kød og blod.” Han var gift og havde tre sønner. Alligevel forhindrede dette ham ikke i at opnå en høj visdom og den højeste intellektuelle og moralske klarhed.
9.13.2.469Ægteskabet, der enten er utilfredsstillende for den ene part eller også ulykkeligt for begge, tager altid en anden drejning, hvis det betragtes fra et andet perspektiv -- et højere.
9.13.2.487Giftermål frembringer en blanding af skæbner og auraer som kan have vigtige konsekvenser. Hvis partneren er aktiv modstander til idealerne og ideerne hos den søgende, vil det blive vanskeligt for aspiranten at følge sin stjerne, og må måske fuldstændigt stoppe for en tid.
9.13.2.493Det, der virkelig betyder noget for en nations liv, er dens lederes kvaliteter, karakteren af dem, der styrer dens skæbne…
9.13.2.504,Det er ikke nok, at forældrene beskytter barnet --- de skulle også opmuntre og stimulere det til at vågne åndeligt.
9.13.2.607... Hvor mange har ikke fortalt mig at i løbet af de få minutter det korte Glimt varade, modtog de mere værdifuld information end hvad de fik under alle år af uddannelse i skolen og på universitetet!
9.13.2.615,Ingen form for uddannelse kan være komplet eller tilstrækkelig hvis den udelader at lære de unge at meditere. Dette er den eneste kunstart som kan assistere dem til ikke kun at udvikle selvkontrol og forbedre karakteren, men også at tilegne alle andre kunstarter gennem at bemestre koncentration...
9.13.2.622,Hvad nytter det at uddanne så mange unge mennesker når vi efterlader deres intuitive natur fuldstændig urørt, uudviklet og uanvendt?
9.13.2.639Vi er ikke tilstrækkeligt informerede om meningen med livet og ikke tilstrækkeligt optagede af livets virkelige formål. I vores uvidenhed forguder vi teknikken og ødelægger os selv. I vores ligegyldighed mister vi enhver chance for at opnå fred i sindet.
9.13.2.644Enhver af os er blevet udstyret med intelligens, beslutsomhed og evner, så vi kan bruge disse til at vokse åndeligt og lære, hvordan vi bedst kan tage os af os selv og andre.
9.13.2.648Verden vil forandre sig, og forandre sig til det bedre, når vi forandrer vores skolesystem, når vi uddanner vores børn mindre i geografi og mere i uselviskhed, mindre i historie og mere i gode karakteregenskaber, mindre i en halv snes andre fag og mere i kunsten i ret levevis.
9.13.2.654
9 jun 2012
20 nov 2017
11 mar 2023
14 dec 2018
3 feb 2023
4 feb 2023
12 feb 2016
1 maj 2021
25 maj 2021
22 mar 2016
30 maj 2021
17 feb 2016
25 feb 2016
7 dec 2016
29 feb 2016
14 mar 2013
10 feb 2012
25 jun 2015
27 feb 2023
8 jul 2013
19 jul 2021
30 mar 2023
20 jun 2015
18 dec 2013
29 mar 2023
27 mar 2017
7 nov 2021
17 mar 2011
19 jan 2014
24 okt 2024
25 nov 2016
11 sep 2012
18 aug 2015
26 okt 2023
4 jun 2021
18 okt 2024
26 jun 2012
8 nov 2024
7 jul 2021
14 jan 2023
2 aug 2020
6 feb 2020
7 jul 2023
9 mar 2017
29 dec 2011
17 jul 2023
19 mar 2011
27 jun 2014
13 aug 2017
21 sep 2012
5 jul 2022
11 mar 2017
13 jul 2024
9 okt 2020
23 okt 2018
2 dec 2024
17 mar 2017
17 jan 2013
3 sep 2019
14 feb 2020
1 sep 2012
10 jan 2013
9 jul 2013
20 okt 2020
17 jun 2019
11 apr 2017
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se