The Library
Det onde, som er til stede i verden, kan vise sig i en ny, forstærket og bedragerisk form, men er i sig selv ikke noget nyt. Tværtimod er det en gammel ting. Platon forudsagde, at hvis en af guderne kom til denne jord, ville han ikke få lov til at leve. Hans etiske idealer ville blive forkastet i praksis. Hans fysiske tilstedeværelse ville blive fjernet ved mord.
7.11.3.29Der er i menneskehedens midte i dag, omend gemt og afventende sin manifestationstime, noget som er det stik modsatte af, hvad der allerede har manifesteret sig gennem onde kanaler. Der er guddommelig medlidenhed i stedet for barbarisk grusomhed, sublim visdom i stedet for materialistisk uvidenhed, altruistisk tjeneste i stedet for agressiv egoisme og ophøjet ærefrygt i stedet for hård ateisme. Der er et kald tilbage til en glemt Gud. Der er forløsende nåde. Der er en hånd udstrakt i barmhjertighed til den værste synder og i trøst til den, som lider mest. De som er intuitivt følsomme mærker dets nærvær allerede nu, dog kun tidvis.
7.11.3.65Hvis den videnskab, der famler i blinde, fuldt ud fik lov til at udforske atomet, indtil al dets energi var frigivet, og hvis videnskabens politiske herrer fik lov til at udbytte denne viden, ville vores jord enten blive sprængt i stumper og stykker sammen med alle dens beboere, eller også ville atmosfæren blive så forgiftet af radioaktivitet, at alt liv indenfor den ville blive umuliggjort. Men det ligger ikke i Verdenssjælens Verdensidé at tillade dette. Menneskets såkaldte fremskridt i denne retning vil blive stoppet. Vi vil få lov til at skade os selv, siden vi insisterer på at lege med disse farlige kræfter, men ikke til at tilintetgøre os selv.
7.11.3.86Hvis deres medfølelse med hjælpeløse dyr er så lille, at de ikke vil ophøre med at spise kød, med hvilken ret beder de så Gud vise dem selv medfølelse og stoppe krig?
7.11.3.169Så længe at de, der leder nationerne og hersker over mennesker, har en helt eller delvis utilstrækkelig forståelse for den dybtgående betydning af menneskelig eksistens, så længe vil disse nationer og mennesker blive ledt fra den ene smertefulde fejltagelse til den næste.
7.11.3.319Hvis det ikke var for tilstedeværelsen af nogle få menneskelige lys i vores verden og for deres oftest tavse, men nogle gange åbenlyse indsats, ville verden have udviklet sig meget dårligere åndeligt, moralsk.
7.11.3.338Mennesket er trådt ind i en ny cyklus, en hvor hver og en selv må lære noget af sandheden. I de forrige cykler var det ikke nødvendigt for ham at bære på dette ansvar. I den nuværende må han acceptere den.|
7.11.3.339En tid som den altuelle bør ikke bruges som undskyldning for at flygte ind i fortiden, men som inspiration til at skabe fremtiden.
7.11.3.340… Bestræbelser på at etablere vedvarende fred kan ikke lykkes fuldt og endeligt, før den menneskelige race i højere grad adlyder de højere spirituelle love.
7.11.3.347,I dag har filosofien en verdensomspændende opgave, da sandhed behøves overalt og for første gang kan spredes overalt...
7.11.3.364,Som historien allerede afslører, lever vi i apokalyptiske tider. Kaldet i dag er et bodskald, en virkelig genorientering fra verdslighed til åndelighed, fra frivolitet, grovhed og vanvid til at huske på og vende sig mod livets højere formål. De, der i deres hjerte føler nogen slags respons på dette, hvor end svag, skulle klynge sig til denne dyrebare intuition og lade den vejlede dem, indtil de er i sikkerhed.
7.11.3.487Hvis nogen ønsker at se en bedre verden, må han selv give sit bidrag hertil. Og det kræver ubønhørligt, at han begynder med sig selv og forbedrer sin karakter og handlemåde.
7.11.3.490Hvis større viden giver større magt, så medfører det også større ansvar. Jo mere han modtager fra Overselvets nåde, jo mere bør han give til menneskehedens behov.
7.11.3.498
29 maj 2024
2 sep 2014
28 nov 2020
5 dec 2015
14 apr 2018
21 apr 2024
4 jul 2011
25 jul 2023
31 jul 2023
18 maj 2011
31 jan 2020
28 mar 2018
4 feb 2015
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se