The Library
Hvad er jeg? er kun et så gammelt og evigt spørgsmål, fordi det må besvares af det enkelte menneske selv. Hvis han finder det sande svar, vil han også finde, at han ikke fuldt ud kan videregive det til en anden person, men kun dets ide, dets mentale skygge. Det kan også være værdifuldt for andre, men det er ikke det samme.
2.1.3.1Han må være indstillet, endog fast besluttet på at tænke og føle anderledes end mennesker omkring ham. Og hvordan kan det være anderledes, når hans mål også er anderledes end deres?
2.1.3.23Som han når længere og længere ned i sig selv, bliver hans private beslutninger og handlinger stadigt mere uafhængige af andre menneskers forslag og modstandsdygtige overfor deres påvirkning af ham.
2.1.3.35Husk at skik og brug og vaner er de store tyranner, der trælbinder hovedparten af menneskeheden. Virkelig frihed er kun mulig, når man er tro overfor sig selv. Så tillad dig ikke at blive hypnotiseret af den almindelige ligegyldighed overfor disse høje spørgsmål, men vær loyal overfor sjælens stemme.
2.1.3.57Det menneske, ungt eller gammelt, der har sin opmærksomhed fæstnet på højere ting end øjeblikkets fornøjelser, og som er villig til at ofre en del af sin tid, opmærksomhed og interesse på sådanne studier og meditationer, vil finde, at hans afvisning af at tilpasse sig andre menneskers livsmåde bliver betalt tilbage i indre vækst på den åndelige vej.
2.1.3.66Det er til Overselvet, han må give sin ultimative troskab og hengivenhed.
2.1.3.71Hvis hans sind er fyldt med andre menneskers lære, er han måske ikke opmærksom på hans eget Overselvs lære, vejledninger og intuitioner.
2.1.3.72Der er et lærende princip i ethvert menneske, som kan give ham al spirituel viden, han har behov for. Men først må han tage passende skridt for at kalde det frem. Disse inkluderer rensning af krop og sind, stræben i følelse og tanke, stilne intellekt og ego.
2.1.3.73... selv om han ikke har en personlig guide at følges med, er det Højere Selv stadig til stede, inden i ham, hvor det drager, trækker, leder eller peger, hvis blot han kan lære, hvordan han erkender det.
2.1.3.78,Guds rige findes i dit indre ikke noget andet sted, ikke i et ashram, selv ikke ved fødderne af en guru; Jesus udtalelse er bogstavelig ret.
2.1.3.84Din tiltrækning af den ene eller den anden lærer vil blive svagere og dø, men tiltrækningen af Overselvet, alle læreres inspirationskilde, vil fortsætte med at vokse sig stærkere i dig.
2.1.3.88Det, han lærer udefra, fra underviser eller tradition, vil aldrig føre ham til hans sande mål, før han forbinder det med det, han lærer i stilheden indefra.
2.1.3.93... enhver vil til slut komme til Gud, men han vil komme som en renset, forandret og fuldstændig forvandlet person ...
2.1.3.97,… Alt, hvad læreren kan gøre, er at udpege vejen igennem labyrinten; rejsen må foretages af den søgende selv…
2.1.3.102,I sidste instans er der kun én virkelig mester for enhver spirituelt søgende, og det er hans eget guddommelige Overselv. Den menneskelige lærer kan hjælpe ham i en grad, så han bliver forbigående følelsesmæssigt opløftet eller opnår en forbigående intellektuel erkendelse, men han kan ikke skænke permanent guddommelig bevidsthed til et andet menneske ...
2.1.3.102,Alle aktiviteter, der fører ham ud af sig selv, er kun forsinkende og midlertidige indrømmelser til menneskelig svaghed. Eftersom sjælen er inde i ham, må han slutteligt vende sig indad.
2.1.3.105Jeg har altid rekommanderet mennesker som har styrke nok til at afstå fra at tilslutte sig organisationer, at beholde deres frihed, men på samme tid studere doktrinerne i enhver organisation som interesserer dem og enhver religion som tiltrækker dem.. Denne frihed giver dem mulighed til at undersøge og studere alt, at stille udfordrende spørgsmål, at bevare en frisindet mening og dybde i tanken.
2.1.3.127Det filosofiske samfund behøver ingen ritualer, ingen dåb, ingen dogmatiske bekendelse, ingen trosbekendelse. Den er fri og ikke sekterisk. Den lukker ingen inde og ingen ude.
2.1.3.139Da filosofiens virkelige essens er af indre natur, der må føles intuitivt og erkendes intellektuelt og ikke har nogen ydre form, kan den ikke materialiseres af nogen kult eller organiseret gruppe. Den må lede hver enkelt person på hans egen individuelle vej, idet den lader ham vokse naturligt indefra…
2.1.3.141,Vægringen mod at tilslutte sig en kirke eller et religiøst samfund efterlader ikke et menneske åndeligt hjemløs. Hvis han trofast øver sig i meditation og forsøger at øve sig på Guds nærvær, hvilket bedre ”hjem” kunne han så have?
2.1.3.144Hvis han med den filosofiske positions uafhængighed ikke kan udtale sig på vegne af en speciel etableret religion eller mystisk kult, tillader den ham at betragte alle religioner og alle kulter med retfærdighed og indre frigørelse.
2.1.3.147Sindet i dets yderste tilstand er frit og uendeligt. Vi, som mennesker, er kun i begyndelsen af denne opdagelse. Lad os ikke gøre falske forhåbninger for vores rejse eller uvidende sætte op en mur som blokerer udsynet...
2.1.3.151,Hvis du ingen officiel forbindelse har med nogen gruppe, sekt, organisation eller kirke har du mulighed for at hjælpe hvem som helst, hvor som helst.
2.1.3.169De, som føler sig fristet, kan undersøge de kendte sekter og lytte til de kendte, spirituelle lærere, men det vil være uforsigtigt at slutte sig til en af førstnævnte eller følge en af sidstnævnte. Det vil være klogere at forblive fri og uafhængig, ellers kan man blive ført væk fra den spirituelt filosofiske vej.
2.1.3.176Der er flere fordele ved at være i en position med intellektuel og social, religiøs og personlig uafhængighed. Chancen for at finde sandheden og, hvis den findes, for at udtrykke den, er sikkert større.
2.1.3.179Hvis du alene er afhængig af dit eget intellekt og personlige styrke, berøves du muligheden for af få beskyttelsen som en højere magt kunne give dig.
2.1.3.187Det er deres pligt at virke som pionerer, men hvis de skal være succesfulde pionerer, vil de have brug for mod til at glemme udtjente og forældede idéer og frigøre sig fra døende traditioner for at være i stand til at håndtere de nye, kommende forhold.
2.1.3.195,Friheden til at styre sit liv på sin egen måde kan kun opnås ved først at opnå frygtløsheden til at se bort fra kritikken og ignorere forventningerne fra andre mennesker.
2.1.3.196Det underlige paradoks i søgende er den at på den ene hånd må du skabe et målbevidst selvfortroende, men på den anden side overgive dig til en følelse af fuldkommen afhængighed af de højere magter.
2.1.3.199Når han finder, at han ikke selv kan komme videre, er tiden kommet til at se indad for mere nåde eller udad for mere vejledning. Han har brug for den første for at undslippe sin egen selviskhed, eller den anden for at komme væk fra sit eget mørke.
2.1.3.252En af de filosofiske egenskabers mest værdifulde kvaliteter er balance. Derfor skulle eleven ikke være villig til fuldstændigt at underlægge sig autoritære principper og således opgive sin evne til selvstændig tænkning, på den anden side skulle han heller ikke være villig til at bortkaste frugterne af andre menneskers tanker og erfaringer og således afstå fra den hjælp, som vejledning kan give ham. Han skulle holde en klog balance imellem disse to ekstremer.
2.1.3.255Både en inspireret kirke og en kvalificeret mester har deres plads, men den har sine grænser. Når disse grænser er nået kan kun den guddommelige sjæl virkelig hjælpe en spirituelt søgende. For kun dens nåde frelser og oplyser ham ... Han må lære at støtte sig mindre og mindre til andre og mere og mere til sit eget indre for at fremme sin spirituelle og verdslige udvikling.
2.1.3.264,Det er godt at søge og acceptere vejledning. Fejlen og overdrivelse begynder når du bliver for koncentreret på en eneste slags vejledning.
2.1.3.265Søgerens ansvar er at forbedre sin moralske karakter og at acceptere personligt ansvar for sit indre liv, dette kan ikke undgås ved at underordtne sig nogen som helst spirituel autoritet.
2.1.3.271Nødvendigheden af en lærer er meget overbetonet. Den søgendes egen sjæl er der, rede til at lede ham til sig selv. For hans bøn, meditation, studiet og korrekt livsførelse vil være nok til at opnå dens Nåde. Hvis han har tilstrækkelig tro på dens realitet og prøver at være åben for dens intuitive vejledning, så behøver han ingen ydre lærer.
2.1.3.274At lytte til et andet menneskes belæringer eller at læse et andet menneskes skrifter vil kun være en midlertidig lappeløsning til den dag, hvor han selv kan etablere kommunikation med sit eget intuitive selv og fra det modtage den belæring, som han som et unikt individ behøver. Han kan ikke få denne specielt tilpassede instruktion fra nogen anden kilde.
2.1.3.277Lad ham, som ikke har en mester, følge sin egen vej, idet han byder alt, hvad han kan lære af kompetente autoriteter, velkommen uden at knytte sig til nogen.
2.1.3.281Ganske langsomt selv at finde sandheden, lidt efter lidt, er virkelig at gøre den til sin egen. At blive skubbet ind i den i et styrtdyk af en mester medfører altid sandsynligheden af på et senere tidspunkt at vende tilbage til sit medfødte og rigtige udviklingstrin.
2.1.3.289Der skal mere til end det, bøger eller selv guruer kan give ham. Det kan kun findes i ham selv. Modet til at indtage et sådant standpunkt, skal også findes, og kan kun være, i ham selv.
2.1.3.292... Når et menneske begynder sin spirituelle søgen, er det alene ved hans egne bestræbelser, at han gør sit første fremskridt. Men den tid kommer, da dette fremskridt synes at stoppe, og da han ser ud til at stagnere. Har er kommet til enden af et stadium, som reelt var forberedende. Stagnationen indicerer, at vejen med egen-indsats ikke længere er fyldestgørende, og at han nu må betræde vejen med tro på Nåden...
2.1.3.314,... I det tidligere stadium var Egoet den, der tog sig af alle hans spirituelle aktiviteter, samtidig med at det fremskaffede motiverne, som drev ham ind i disse aktiviteter. Men Egoet kan aldrig være virkeligt ærlig i at ønske sin egen destruktion, og kan heller aldrig fra dets egne ressourcer fremdrage kraften til at løfte sig over sig selv. Så det må nå dette punkt, hvor det ophører med egne anstrengelser og overgiver sig til den højere kraft, som varierende kan kaldes Gud eller det Højere Selv, og stoler på den kraft til videre fremskridt...
2.1.3.314,Følelsen af at være isoleret, at være ensom på vejen, er sand udadtil, men ikke indadtil. Der er du ledsaget af Overselvets milde, uendelige kærlighed. Du behøver blot at mærke tilstrækkelig indadtil for at vide dette og at vide det med absolut sikkerhed.
2.1.3.321Jo højere bjergtop man bestiger, des ensommere bliver sporene. Der er et paradoks her, for ensomhed findes udenfor kroppen, ikke i hjertet, og jo mere ensomheden tiltager i det ydre, des mindre føles den indvendigt.
2.1.3.322Kuren mod ensomhed er selskab; men hvis der ikke er noget tilhørsforhold i selskabet, er det blot en kvaksalverkur. Denne forskrift er sand for alle, endogså for den vise, for han finder sit selskab i Overselvets nærvær.
2.1.3.336Der er kun én reel ensomhed, og det er at føle sig afskåret fra den højere magt.
2.1.3.340
9 jun 2015
19 jul 2022
13 nov 2016
18 jun 2016
16 jun 2020
21 jun 2020
19 mar 2022
19 aug 2015
9 dec 2021
12 apr 2011
27 jan 2013
14 sep 2021
3 okt 2021
28 okt 2017
4 feb 2021
25 jun 2021
15 jul 2012
21 dec 2012
18 aug 2020
4 nov 2020
28 apr 2019
26 jun 2014
13 sep 2013
6 sep 2023
16 maj 2024
1 sep 2013
13 okt 2016
22 nov 2021
8 jan 2013
22 jul 2020
15 apr 2016
21 okt 2022
10 sep 2013
15 maj 2014
22 dec 2015
3 apr 2019
18 jun 2021
27 feb 2020
30 sep 2023
21 aug 2015
30 aug 2015
17 dec 2013
26 jan 2020
12 sep 2018
16 sep 2017
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se