The Library
… Når man har vågnet op fra sin materialistiske søvn vil videnskaben ydmygt anerkende at mennesket har en sjæl, at sjælen virkelig eksisterer...
2.1.2.1,...Hvad er det som har vendt menneskets hjerte mod religion, mysticisme, filosofi siden tidernes morgen? Menneskets higen mod et guddommeligt liv er det ubevidste bevis på dets eksistens. Det er tilstedeværelsen af den guddommelige sjæl som har inspireret til denne vending, selve det guddommelige liv i hjertet har tilskyndet menneskets aspiration...
2.1.2.1,Hvilken er den højeste, sande mening med et menneskes liv? Det er at tage besiddelse af dit højere selv. Din utilfredshed er uhelbredelig med andre midler...
2.1.2.1,… Hvis sindet skal blive bevidst om sig selv, kan det kun gøre det ved at befri sig fra den uophørlige aktivitet af dets tanker. Den systematiske øvning af meditation er det overvejende forsøg til at opnå dette...
2.1.2.1,… Mystikeren, der sidder i timelang meditation, spilder ikke sin tid, selv om han for de skeptiske hengiver sig til noget, de finder meningsløst. Tværtimod, hans meditation er af vital betydning…
2.1.2.1,... Jeg ville svigte min pligt over for de mindre heldige, hvis jeg af frygt for at blive betragtet som opblæst, undlod at erklære, at mine undersøgelser har ført mig til den sikre opdagelse af sjælen ...
2.1.2.1,I mennesket forenes Himlen og Jorden. Og mennesket har mulighed for at søge den ene eller den anden. Den første fører til fred i sindet, den anden binder ham til egoets livshjul. Den, der oprigtigt ønsker adgang til det guddommelige, har mulighed for at finde det, men han må selv tage de første skridt.
2.1.2.17Dem, som føler en tomhed i deres hjerter trods ydre præstationer og besiddelser, længes måske ubevidst efter Overselvet.
2.1.2.28Kan vi bygge en bro mellem denne sorgfyldte jordiske tilværelse og det fredfyldte evige liv? Er de to for evigt adskilte? Enhver seer, vismand og helgen svarer bekræftende til det første spørgsmål og benægtende til det andet.
2.1.2.31De, som har fundet vej til Vejen, vil for altid efterlade deres fortids formålsløse vandringer.
2.1.2.37De nødvendige kvalifikationer er kærlighed til det højeste, ønsket om sandhed, at leve i overensstemmelse med de guddommelige love og en afbalanceret personlighed.
2.1.2.60Søgeren, som har en stærk længsel efter Sandheden og som allerede har en sans for korrekte værdier, besidder en af de uundværlige kvalifikationer for at gå ad denne vej, og vil komme langt på den. Viljen til at fortsætte trods alle vanskeligheder sammen med en særlig form for tålmodighed er imidlertid også essentiel--især i de tidlige stadier.
2.1.2.61En dybtfølt længsel efter frigørelse fra ens nuværende tilstand er en forudsætning for den filosofiske søgen.
2.1.2.63To obtain something they greatly desire, men will arouse their will and apply it strongly. For at opnå noget, de ønsker meget, vil mennesker sætte viljen ind og bruge den kraftigt. Først når tilstrækkelig livserfaring modner dem tilstrækkeligt, er det sandsynligt, at de vil aktivere og anvende den samme vilje på den spirituelle søgen.
2.1.2.65Det menneske, der har et stærkt ønske om at tjene andre, der følelsesmæssigt er afbalanceret og rent intellektuelt er veludrustet, besidder de allerbedste kvalifikationer for den filosofiske vej.
2.1.2.75Hvis han både er beslutsom og oprigtig, uselvisk og disciplineret, følsom og intuitiv, kan han forvente at nå langt på den spirituelle vej.
2.1.2.82I ydmyghed skal den spirituelle søgen begynde: i endnu større ydmyghed skal den fuldbyrdes.
2.1.2.83Hvis disse ord vækker dybe ekkoer i et menneskes sjæl, viser han derved at det intuitive element er tilstrækkeligt levende til at sætte ham i stand til at profitere af yderligere undervisning.
2.1.2.86Den spirituelle søgen tiltrækker ikke syndere og er unødvendig for helgener. Den er for dem, der ikke helt har sluppet verdslige begær og heller ikke er for stærkt knyttet til dem.
2.1.2.97De, som er tilfredse med at være ego-centerede, vil ikke blive tiltrukket af sådanne lærdomme, som lærer eleverne vedvarende at søge en tilbagetrækning fra ego'et.
2.1.2.105Han spørger måske sig selv, om han har evnerne til så stor en opgave. Men glemmer dermed, at han er blevet ført til dette punkt, til den spirituelle søgen, at den samme højere bevidsthed eller kraft, som med sin nåde gjorde dette, kan føre ham endnu længere.
2.1.2.117Den, der vil samarbejde med Verdensidéen, som er iboende alle ting, mennesker, ja, hele universet, og ønsker at leve i harmoni med den og med sine medmennesker, vil blive tiltrukket af den åndelige søgen før eller senere.
2.1.2.118Uanset om han er i stand til at følge regelmæssige meditationsperioder eller ej, kan han stadig have den grundlæggende forudsætning for åndelig udvikling. Dette er en fundamental følelse af aspiration, en stærk længsel efter at finde bevidstheden af hans inderste væren.
2.1.2.124Den rejsende på denne spirituelle søgen er en person, som bruger sin bevidsthed og sin vilje til at forbedre sin karakter og rense sit hjerte.
2.1.2.125Blot fordi de fleste mennesker viser sig at have overfladiske interesser og endnu ikke er parate til filosofiens dybere tanker, betyder det ikke nødvendigvis, at de ikke gør åndelige fremskridt. Tværtimod kan de klare sig rigtigt godt på deres eget specielle udviklingstrin. Det er simpelthen nødvendigt for dem at inkarnere mange flere gange, før de er i stand til at forstå de mere avancerede sandheder.
2.1.2.136Ingen alder er uegnet til studiet og udøvelsen af spirituel filosofi. Ingen er for ung til at begynde, eller for sent på den.
2.1.2.138Vores Overselv er altid til stede i os og vi er altid engageret i at søge efter det. Følelsen af at noget savnes er hvad som driver os til denne søgen. På grund af ukendskab tolker vi denne følelse forkert og søger udenfor, blandt ting, steder, personer eller ideer.
2.1.2.158Hvert menneske opdager på ny den gammelkendte sandhed, at han har en hellig sjæl. Han behøver ikke at vente på døden for at opdage den, eller til da alene at støtte sig til de gamle profeters ord om den.
2.1.2.159Der findes ressourcer af Styrke og Intelligens indeni dig, som du end ikke drømmer om.
2.1.2.161Under intervaller, sørgelige, glædelige eller afslappede tilfælde, kan du mærke en dyb nostalgi for noget du kun svagt og ubestemt forstår. Du gir det måske et navn, af uvidenhed, men i virkeligheden er det din sande spirituelle kilde.
2.1.2.163Hvilken bitter ironi er det ikke, at sjælen, som er så nær ved os og dvæler i vores hjerte, dog kun føles af så få!
2.1.2.164Når han påbegynder denne opgave, ved han, at det ikke er hans eget personlige ønske han udfører, men at han blot følger en vej, der er skitseret for ham af det højere selv.
2.1.2.168... Han oplever i sandhed et kald om at lade sit ego dø, om at tage begærene og lidenskaberne, grådigheden og hadet ud af sit liv, om at lære kunsten at leve i fuldstændig uafhængighed af det ydre og i fuldstændig afhængighed af Overselvet. Og det er det samme kald, som Jesus udtrykte, da han sagde: Han som mister sit liv skal finde det. Sorgerne i livet på jorden er derfor blot et forbigående middel til at nå et evigt mål, en proces gennem hvilken vi skal lære, hvorledes vi udvikler bevidstheden fra det personlige til Overselvet.
2.1.2.170,Hvis et menneske, som elsker Sandheden, ikke vil begynde denne spirituelle søgen, selvom den fører til Sandheden, så må han overtales til den, modvilligt, fordi der ikke er nogen anden måde at lindre hans byrder og reducere hans elendighed.
2.1.2.171De fleste mennesker har hverken lyst eller tilbøjelighed til at ville vågne op fra behagelige drømme, hvorimod de hurtigt vågner op fra mareridt. På samme måde finder de ingen tilskyndelse til ægte religion i det vågne, verdslige drømmeliv, før det bliver tragisk eller stærkt skuffende. Først når sorg tvinger dem til at sætte spørgsmålstegn ved betydningen af livet, vil de fatte ægte interesse for ikke-verdslige behov.
2.1.2.172Visse begivenheder vil blive arrangeret for at bringe dig på den søgendes vej eller hvis du allerede er på den, at berede dig for yderligere fremskridt. Det vil ikke være behagelige begivenheder, da de behøver at ødelægge dit ego eller gøre det svagt for en tid. Men det er kun det åbenbare nederlag under omstændigheder som du er tvunget til at acceptere, et forløb som til slut vil gavne dig enormt, spirituelt.
2.1.2.173Må og skal menneskers hjerter knuses, før de vender sig mod den højere magt? Ofte ja, men ikke hvis de lytter efter lærerne, profeterne, seerne og de vise.
2.1.2.174Hvis et menneske er parat til den åndelige søgen, men stædigt klynger sig til sin gamle, vanemæssige måde at tænke og leve på, kan Overselvet måske eller måske ikke frigøre noget karma, der vil trække ham væk fra det…
2.1.2.175,De fleste behøver et drastisk chok, en fremtvungen opvågning fra den lange søvn som er den egoistiske eksistens, hvis de nogen sinde skal leve et spirituelt liv. Dette er kun effektivt hvis det ændrer på gamle vaner, tendenser og tilbøjeligheder, hvorpå et nyt menneske kan opstå...
2.1.2.177,Når et menneske når et punkt hvor hele dets tilværelse opløses i tragedie eller katastrofe, vil det også komme til et punkt hvor dets søgen er alt der er tilbage. Men måske vil mennesket ikke indse denne sandhed. Måske vil det miste denne chance.
2.1.2.178Når ens liv på mirakuløs vis reddes gennem en periode af stor fare, hvor man måske ser døden i øjnene, er der en mening med det.
2.1.2.180Før et menneske finder denne vej, skal han måske famle og snuble og kæmpe i årevis.
2.1.2.181Hvis et menneske lader andre trække sig ned under sit eget niveau, vil følelsen af anger og afsky eller den logiske følge af lidelse og selvopholdelsesdrift tvinge ham tilbage igen.
2.1.2.182Den spirituelle filosofi er for dem, der føler, at deres liv burde rumme mere end blot opnåelsen af materielle fornødenheder eller blot tilfredsstillelsen af intellektuelle behov.
2.1.2.185Når et menneske bliver træt af at høre andre fortælle ham om, at han har en sjæl, og selv begynder at søge efter den for at opnå førstehåndserfaringer, bliver han til mystiker…
2.1.2.187,Mennesker vil først søge efter det virkelige liv, efter de har følt omskifteligheden af menneskelig hengivenhed, flygtigheden af menneskeligt begær og utilstrækkeligheden af menneskelig aktivitet.
2.1.2.188Overselvets nærvær i alle vil før eller senere, når vi er tilstrækkeligt udviklede, af sig selv skabe længslen efter sandhed og de abstrakte spørgsmål om livet, Gud og mennesket i os.
2.1.2.190Erkendelsen at livet i denne verden aldrig kan være fuldt ud tilfredsstillende, får ham en dag til at overgive sig til spirituel søgen.
2.1.2.191Mennesker kommer til den Åndelige Vej, da de søger noget bagved denne kaotiske verdens elendighed, usselhed og ondskab, noget lyst, varmt, venligt og fredfyldt.
2.1.2.203Den spirituelt voksne finder i sit møde med verden og i sin viden om sig selv tilstrækkeligt grundlag for eftertanke om menneskelige anliggender. Han stiller spørgsmål, de store spørgsmål, som mennesker har stillet siden den tidligste antik: Hvad er jeg? Hvor skal jeg hen?
2.1.2.209Der er milliarder af former og skabninger i universerne spredt gennem rummet. De dukker op og forsvinder, de kommer og går, skaber og forgår, vokser og forfalder, handler og interagerer. Dette har stået på i enorme tidsrum; i det tænksomme menneskes sind må dette spørgsmål opstå: ”Hvad var, er og skal meningen alt dette være?”
2.1.2.211Han kan muligvis nå frem til en sand vurdering af livet, efter at han har oplevet alt, hvad der er værd at opleve. Dette er den længste og mest smertefulde vej. Eller han kan nå det ved at lytte til og tro på spirituelle seeres undervisning. Dette er den korteste og letteste vej. Den første vej har dog så stor tiltrækning, at det generelt set er den eneste vej, menneskeheden følger.
2.1.2.213,Før et menneske vil foretage de moralske renselser, hvormed den åndelige vej begynder, og de mentale øvelser, der komplementerer dem, må han have nogen form for tilskyndelse hertil. Hvor finder han den? Svaret er forskelligt fra menneske til menneske, da det afhænger af hans evolutionstrin, karakter og skæbne. Hvis nogen finder den i tristhed forårsaget af verdenstræthed, finder andre den i glæde forårsaget af et Glimt. Andre er foranlediget af en tørst efter Sandhed eller ønsket om selvforbedringer; ja, nogle er endda ubevidst tilskyndet af tendenser, de har medbragt fra tidligere liv.
2.1.2.221Hvis læren tiltaler sig selv gunstigt til hvilken som helst individuel person ved den første kontakt som værende nødvendige for hans behov, er det ofte et tegn på at læren er blevet fulgt i tidligere eksistenser.
2.1.2.224En discipel, som i dette liv genoptog sin åndelige søgen, beskrev det som en følelse af genforening, af at komme hjem.
2.1.2.225Når du begynder at mistænke at den normale hensigt med menneskets liv på jorden skjuler andre langt vigtigere mål og at du må finde disse selv, begynder du måske at studere læren fra dem som har gået længere på den åndelige vej.
2.1.2.227Det er ikke kun dem, der har opbrugt alle deres begrænsede muligheder for at opnå lykke, som vender sig væk og kommer til denne spirituelle søgen: andre, hvis evne til sansenydelse stadig består, drages mod at leve på et højere niveau, fordi de har oplevet et spirituelt glimt eller forstået symbolerne i inspireret kunst.
2.1.2.241Men hvor der er nogle, der forsager verden af negative årsager på grund af deres elendighed og skuffelse, er der andre, der kommer til den åndelige søgen af positive grunde; de har sanset eller haft mistanke om, har følt eller er blevet fortalt om et højere eksistensplan; de svarer på et åndeligt kald.
2.1.2.242Dybere end alle andre længsler er dette behov for at blive bevidst om Overselvet. Men i begyndelsen kan det ikke manifestere sig direkte, så det udtrykker sig kun på de måder, vi tillader – først den fysiske, dernæst den følelsesmæssige og intellektuelle søgen efter lykke.
2.1.2.244Den impuls, der sender et menneske afsted på den åndelige vej, er ikke altid forklarlig. Det er nogle gange svært at sige, hvorfor han adlyder den, når den vil hindre hans egos naturlige hunger på den første del af vejen og til sidst lede til en unaturlig selv-udviskning af egoet. Alt han ved er, at der er noget i ham, der byder ham at begynde denne rejse og noget, der holder ham fast på den, på trods af at det forårsager sår på hans stolthed, hans passioner og hans ego.
2.1.2.245Han kan lige så lidt undgå den spirituelle søgen, som han kan undgå at være på denne jord. Hungeren efter at kende livets indre mysterier, og ønsket om at opleve Sjælens fred og kærlighed vil ikke forlade ham. De er en del af ham, ganske som hænder eller fødder er dele af ham.
2.1.2.251Det er naturligt og uundgåeligt at mennesket, efter det er modnet af erfaring, længes efter at blive forenet med dets Guddommelige Ophav.
2.1.2.252Der vil komme en tid, hvor denne søgen, under indflydelse af det mystiske indre selv, vil blive det vigtigste foretagende i hans liv.
2.1.2.257Hvorfor søger de sandhed? Fordi de endelig er blevet sensitive nok til at reagere på eksistensen af det guddommelige selv inden i dem, Overselvet, hvor kun sandhed eksisterer. Det faktum, at det eksisterer, har ubevidst indefra presset og til sidst provokeret dem til at føle et behov for at blive opmærksomme på og samarbejde med Overselvet.
2.1.2.258Den indre trang til at søge, impulsen til at nå den højere bevidsthed, kommer fra Overselvet.
2.1.2.263Der er noget inden i os, som ikke vil lade os falde til ro i det, vi er, som tilskynder os til at tænke på endnu højere muligheder.
2.1.2.265Paradokset er, at når du tager det første skridt på den åndelige Vej, er det nåden, der tilskynder dig til at gøre det. Alligevel tænker og opfører du dig, som om du aldrig har fået denne åndelige gave tildelt.
2.1.2.266Der kommer en tid, hvor et menneskes ubrugte muligheder begynder at plage ham, hvor hans inderste samvittighed protesterer mod, at hans reinkarnation bortødes.
2.1.2.267For intelligent til at acceptere det snævre, kortsigtede livssyn, for idealistisk til blot at acceptere en dyrisk tilfredsstillelse af begær. Derfor har han brug for vejledning. Det er hvad den spirituelt filosofiske søgen går ud på.
2.1.2.271Bevidstheden om hans egen ufuldkommenhed vækker før eller siden en trang i ham til at søge forbedring, det vil sige til at begynde den spirituelle søgen.
2.1.2.275Når han indser, hvordan det lille, personlige ego har bragt ham så megen smerte, sorg, skuffelse og spild af leveår, at selv succeserne senere viste sig at være både illusoriske og vildledende, vil han væmmes ved det. Han vil ikke længere ønske at leve med egoet og vil længes efter helt at slippe væk fra det.
2.1.2.283Mennesker med rang, formue, indflydelse eller magt kan blive selvtilfredse, tilfredse med, hvad de er eller har, eller hvor de er. Men dette er en tilstand, som ikke kan vare ved. Hvorfor? Fordi det højere formål med livet, udtrykt i VerdensIdeen, også er der og vil foretage passende forandringer eller udøve passende pres på det rigtige tidspunkt.
2.1.2.285Nogle mennesker synes at hungre efter Sandheden. Dette skyldes, at samfundet har udsultet dem og kun givet dem overfladisk tilfredsstillelse.
2.1.2.302For nogle mennesker begynder den åndelige søgen med en følelse af, at der mangler noget i deres liv, som hverken deres besiddelser eller deres menneskelige relationer kan tilfredsstille.
2.1.2.304Med denne begivenhed åbner der sig en ny æra i hans personlige liv. For første gang føler han, at han har berørt virkeligheden, hvor han førhen kun kendte dens skygge. Det er det første led i en lang kæde af gode følgevirkninger. Derfor er det i virkeligheden den vigtigste af dem. Hvem end, der én gang har givet sin troskab til Overselvet, der bekræftes og er symboliseret ved hans indgang til den åndelige søgen, påtager sig en forpligtelse, hvis ultimative og enorme konsekvenser han kun har en svag og delvis forståelse af.
2.1.2.309Ethvert menneske, der oplever et sådant glimt af sine åndelige muligheder, vil herefter i al fremtid blive jagtet af erindringen herom, indtil han forsøger at leve op til dem i sin aktuelle tanke og handling. Bestræbelsen på dette vil før eller senere føre ham til den åndelige vej.
2.1.2.313Det er følelsen af ikke at være på rette plads, der skubber et menneske ind i denne søgen efter en spirituel lære eller vejleder.
2.1.2.319Alt, der er sket for ham, før han startede på den åndelige vej, har i virkeligheden arbejdet hen imod den.
2.1.2.326De er ikke nødvendigvis mere materialistiske. De er simpelthen ikke begyndt at tænke over livet, at spørge om dets mening og dets formål.
2.1.2.334Der er nu så mange aktiviteter, der kalder på hans interesse og kræfter, at det moderne menneske ikke tror, han har tid tilovers til at søge efter sin egen sjæl. Derfor søger han den ikke, og derfor fortsætter han med at være ulykkelig.
2.1.2.342De fleste mennesker formindsker sig selv, selv om de ikke er klar over det. For en del af dem er guddommelig, men den ignoreres og forsømmes.
2.1.2.357De fleste mennesker er som søvngængere, fanget i deres egne illusioner. Deres tro på, at de er vågne, er den største af disse illusioner.
2.1.2.362Så længe vi er helt fokuserede på den fysiske verden, kan vi læse tanker som disse, men de vil ikke påvirke vores sind.
2.1.2.393… Folk lever generelt set i vildfarelse og bedrag, især selvbedrag. ”Hvorfor er jeg her på jorden?” er et spørgsmål, som de kun kan finde ét svar på: for at tilfredsstille egne materielle ønsker.
2.1.2.406,… Disse nye ideer vil påtage sig frøets karakter, som under vand fra den studerendes egen aspiration og solskinnet fra synlige og usynlige kræfter vil vokse gradvis til frugtbar forståelse og gerning. Den karmiske konsekvens af en sådan interesse vil blive at en dag blive født i en familie hvor alle muligheder for udvikling vil være til stede.
2.1.2.416,Længslen mod det spirituelle lys vælder spontant frem i hjertet. Det er naturligt. Men begær, egoisme og materialisme har dækket det gennem så lang tid, at det føles unaturligt.
2.1.2.417Idealet vil sikkert virke tiltrækkende, da det jo kommer fra Overselvet, men egoet vil opsætte forhindringer og modstand imod dets realisering.
2.1.2.419Opsættelse kan være farligt. Senere kan blive for sent...
2.1.2.425,Mennesker gives altid mere end én chance for at rette op på deres fejl og redde sig selv. Sådan er den højere magts nåde.
2.1.2.427... Tanke og handling spejles tilbage gennem karma...
2.1.2.439,Lad ingen gøre den fejl at separere denne søgen fra hverdagslivet. Dette er Livet selv! Søgere er ikke en speciel gruppe, en noteret art, som man tilslutter sig til eller ikke tilslutter sig til, men derimod hele menneskeligheden.
2.1.2.440Alle mennesker søger efter sandheden, enten bevidst og villet, eller ubevidst og blindt, men de kan kun søge i henhold til deres kapacitet og formåen, omgivelser og forberedthed.
2.1.2.443Menneskeheden er så nær Gud og alligevel så fjernt fra Gud! Hver dag er en ny påkaldelse fra Overselvet til mennesket.
2.1.2.445Gemt bort i hvert eneste menneske, findes et væsen som på alle måder er uendeligt overlegen den ordinære person.
2.1.2.446Den guddommelige sjæl bor i alle mennesker. Derfor kan enhver finde den, blot han vil anvende de åndsevner, han er i besiddelse af.
2.1.2.448Mennesket er skabt i Guds billede i den forstand, at han latent besidder visse gudlignende kvaliteter. Men de må udvikles gennem evolutionen, der kan gå langsomt gennem de normale livsoplevelser eller hurtigt gennem den åndelige søgen.
2.1.2.457Det er fordi Gud ligger gemt dybt i alle skabninger, at alle skabninger hele tiden søger efter Gud. Dette forbliver sandt, selv om de så i deres uvidenhed normalt tager fejl af målet for deres søgen og tror, at det er noget andet. Kun på den åndelige vej bliver målet for denne søgen bevidstgjort.
2.1.2.462Visdommen er latent tilstede i såvel det dårlige som i det gode menneske. Enhver moralsk tilstand er nok som udgangspunkt. Jesus talte lige så frit til syndere som til dem med bedre karakter. Og som fortsættelsen viser, var hans ord ikke spildte. Krishna lovede frelse selv til dem, der havde begået store forbrydelser.
2.1.2.471Der er håb for alle, velsignelse til både den fattige og den rige, den gode og den onde, for alle mennesker kan træde ind i det store lys. Men – nogle gør det lettere end andre, og hurtigere, mens andre trækker vejen i langdrag.
2.1.2.473Alle livserfaringerne er i sidste ende beregnet på at få os til at søge helhjertet efter Overselvet. Det vil sige at lede os frem til porten for den åndelige søgen…
2.1.2.475Til alle tider er der kommet profeter og lærere, vismænd og helgener til os for at berette om det indre liv og den indre virkelighed, de har fundet. Men kun de, som brød sig om at lytte til dem, har draget fordel af disse åbenbaringer, formidlinger og råd, og endnu færre har draget fordel af at være villige til at gå discipelskabets vej.
2.1.2.480Viden om de højere love, bevidstheden om det højere selv bringer særlige forpligtelser med sig. For at søge disse forpligter os til at efterleve dem.
2.1.2.500Det er som om guderne for et stykke tid finder behag i at lege med ham for at teste hans tålmodighed og udholdenhed, blot for at se, hvor dybt han ønsker sig denne opnåelse. Hvis han opgiver efter de første få hindringer eller tilbageslag, betyder det, at han ikke var så ivrig endda; men hvis han kan holde ud og blive ved, blive ved og blive ved, hvad end der sker, godt, siger guderne så, her er der én, der virkelig ønsker at kende sandheden, så vi må give den til ham. Dette er den indstilling, man må udvikle….
2.1.2.503,… De af os, der har plantet fødderne på den større vej, som en dag vil føre til ultimativ visdom, må fortsætte – hvad enten det er gennem sorg eller glæde, svaghed eller styrke, verdensuro eller verdensfred. For os er der ingen vej tilbage.
2.1.2.506,Den person er i sandhed fri som, ubunden af sine besiddelser, uafhængig af sin familie, upåvirket af sine begær, altid forbliver loyal over for den spirituelle søgen.
2.1.2.508Denne søgen er en irreversibel rejse. Når du først virkelig har begivet dig afsted på den, kan du ikke vende om. Du tror måske, at du har opgivet den i fortvivlelse eller har vendt dig fra den for at leve et mere verdsligt liv, men du snyder kun dig selv. For en dag vil der enten ske det, at et dybt, undertrykt behov gør sig gældende igen, eller også vil en kataklystisk drejning af begivenheder drive dig tilbage for at søge denne sidste og varige tilflugt for mennesket.
2.1.2.510
17 apr 2012
6 maj 2012
6 jun 2012
18 sep 2012
21 mar 2018
24 apr 2021
21 sep 2019
8 jun 2021
4 jun 2018
17 sep 2019
12 aug 2017
13 aug 2015
30 jun 2018
5 dec 2021
22 jan 2018
23 mar 2022
11 okt 2022
11 sep 2015
8 sep 2024
25 aug 2023
21 mar 2024
8 dec 2017
18 jan 2020
26 jul 2021
21 okt 2017
20 okt 2021
6 mar 2013
12 apr 2019
13 dec 2016
22 maj 2013
17 nov 2016
7 apr 2016
24 okt 2015
28 nov 2024
24 maj 2016
21 jan 2013
23 feb 2019
20 apr 2019
24 maj 2013
20 mar 2013
3 aug 2018
30 nov 2023
19 aug 2018
18 sep 2024
8 apr 2017
22 dec 2016
27 nov 2016
5 jul 2024
2 jan 2020
4 maj 2023
28 aug 2024
25 nov 2021
2 jan 2019
20 jan 2014
27 jan 2018
29 jun 2012
22 dec 2022
8 okt 2019
12 mar 2023
11 aug 2020
15 okt 2021
16 mar 2017
11 apr 2016
22 maj 2021
23 nov 2012
8 jan 2023
26 nov 2020
23 dec 2015
29 nov 2023
31 jan 2023
29 mar 2018
21 aug 2022
20 sep 2023
9 dec 2016
9 jan 2018
10 feb 2020
6 maj 2024
11 nov 2020
8 okt 2023
18 jan 2018
18 apr 2018
14 feb 2021
17 maj 2024
28 okt 2023
19 jun 2013
26 dec 2010
21 maj 2018
1 jun 2014
15 mar 2018
14 aug 2015
21 mar 2012
16 mar 2019
29 jan 2016
2 maj 2011
1 apr 2017
28 sep 2020
16 dec 2017
23 jun 2020
23 maj 2017
18 aug 2017
11 jan 2016
6 jan 2019
8 feb 2016
23 nov 2022
6 feb 2022
13 jun 2016
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se