The Library
Mellem det almindelige menneske som accepterer sig selv som det er og filosofen som gør nøjagtig det samme, finder vi det søgende menneske. I det første fald er livsanskuelsen indsnævret af nødvendigheden at klare hverdagens pligter. I det andet fald, har ro i sindet blevet skabt, tørsten efter visdom tilfredsstillet og egoet blevet disciplineret. Mellem disse to findes søgeren som ikke er tilfreds med sig selv og som har et stort ønske at blive et bedre og mere oplyst menneske. Søgeren forsøger at anvende sin vilje i kampen for at realisere sit ideal.
2.1.1.4Hvis den Uendelige Væren prøver at udtrykke sin natur inden for denne jords rammer--og derfor også prøver at udtrykke sig gennem os--et det vores højeste pligt at søge efter og kultivere vores guddommelige sider. Kun på denne måde udfolder vi os virkeligt. Denne søgen og denne kultivering udgør den spirituelle Søgen.
2.1.1.6Livets inderste mening afslører ikke beredvilligt og let sig selv – den må der søges efter. En sådan søgen er den Åndelige Vej.
2.1.1.10Den søgen, vi formidler, er intet mindre end en søgen efter fuld erkendelse og en søgen efter bevidsthed om dette Universelle Selv, en vældig opgave, som alle mennesker er kaldet til, uanset om de er klar over det eller ej.
2.1.1.14Den åndelige søgen er ganske enkelt nogle få pionerers forsøg på at erkende deres åndelige selv, ligesom alle mennesker allerede kender deres fysiske selv.
2.1.1.19Det er en søgen at blive bevidst om Bevidstheden, at udforske ”jeg’et” og trænge dybt ind i mysteriet om dets vidende magt.
2.1.1.20Den hemmelige vej er et forsøg på at etablere en perfekt og bevidst relation mellem menneskesindet og det guddommelige, som er dets kilde.
2.1.1.21Når et menneske passerer fra almene søgende motiver til Overselvets aspiration efter målet, passerer det over til bevidst samarbejde med den guddommelige ideverden.
2.1.1.22Selve idéen med åndelig søgen indebærer en overgang, en bestemt bevægelse fra et sted til et andet. Her er der selvfølgelig tale om en bevidsthedsforflyttelse. Det er en hellig rejse, der den som udfører den er en sand pilgrim. Og som på mange rejser vil vanskeligheder, udmattelser, forhindringer, forsinkelser og selv lokkemidler findes på vejen, ja!. Her og der vil med bestemthed findes farer, faldgruber, modstandere og fjender. Din intuition og fornuft, dine bøger og venner, din erfaring og alvor vil anordne sig som din guide. Der findes et andet specielt kendetegn som gør sig bemærket. Det er rejsen hjem. Faderen venter på sit barn. Faderen vil modtage, føde og velsigne dig.
2.1.1.25Det er en modig kamp for frihed, en ædel afvisning af at være ego’ets marionet eller dyreselvets offer, en god indsats for at vende svaghed til styrke.
2.1.1.28Mange søgende har den forkerte opfattelse at det at søge er at bevæge sig fra den ene psykisk oplevelse til den anden eller fra ene mystisk ekstase til den anden. Faktisk er det en forflyttelse i karakteren fra dyriskhed til renhed, fra egoisme til upersonlighed.
2.1.1.31Det verdslige menneske søger glæder. Tro ikke, at det virkeligt spirituelle menneske ikke også søger glæder. Forskellen er, at han gør det på en bedre måde, en klogere måde.
2.1.1.35Her er et mål for mænd og kvinder, der kan bringe dem opfyldelsen af deres bedste hensigter, glæden ved at blive sat fri af deres indre lænker og sindsroen ved at kende deres egen sjæl.
2.1.1.36Den spirituelle søgen er en veritabel genopdragelse af jeg’et, som så i sig selv medfører at jeg’et transcenderes.
2.1.1.37Hvad er den skjulte, metafysiske mening med den åndelige søgen? Den er, at det uendelige selv i mennesket finder, at det ikke kan opnå et fyldestgørende selv-udtryk i den ydre verdens forgængelige og uperfekte liv. Egoet kan prøve så meget det vil, gøre hvad det vil, men i sidste ende vil den lyksalighed, visdom, ophøjede sindsro og fuldkommenhed, som er Overselvets naturlige egenskaber, unddrage sig ethvert af egoets forsøg. Ultimativt er der intet andet alternativ end at stoppe med at søge i den ydre verden og trække sig tilbage til sig selv. Dér, dybt inde i sit eget væsen, vil rejsen mod at opnå lykke derefter finde sted. Det er den åndelige søgen, der leder til opdagelse af Overselvet.
2.1.1.39Den åndelige søgen indebærer disciplinerede følelser, disciplineret levemåde, vedvarende åndelig aspiration og opdyrkelse af intuitionen.
2.1.1.47Der er en anden form for udforskning og opdagelsesrejse end den at drage igennem ørkener, hugge sig vej igennem jungler, bestige bjerge og krydse kontinenter. Denne her søger det mystiske menneskesinds bagland og klatrer op til de højeste af den menneskelige bevidstheds områder, for så at vende tilbage og berette om veje og opdagelser med henblik på at beskrive målene for andre, så de også må finde vej dertil, hvis de ønsker.
2.1.1.50Menneskehedens højeste lærere har opstillet mål for os og givet os metoder og veje til at nærme os dem.
2.1.1.59...Du som får en mystisk oplevelse, som viser tilstedeværelsen at dit Højere Selv, vil genkende de utallige måder på hvilke naturen livet igennem viser dig vejen...
2.1.1.62,Den spirituelle søgen bør ikke ses som noget, der er tilføjet>/em> hans liv. Snarere som det, der er hans liv i dybere forstand.
2.1.1.71Det er kun begynderen, der har behov for at tænke på den spirituelle søgen som adskilt fra det almindelige liv, noget specielt, fjernt, isoleret. De mere erfarne ved, at denne søgen skal blive selve vejen til netop det liv.
2.1.1.75Det menneske, som står på tærsklen til denne Vej, er ved begyndelsen af den sidste og største af alle rejser, som det vil fortsætte på til sine sidste dage. Når rejsen først er begyndt, er der ingen mulighed for at vende tilbage eller desertere, undtagen midlertidigt. Og eftersom det er den vigtigste og mest strålende handling, som det nogen sinde har påtaget sig, vil belønningen svare dertil.
2.1.1.78Meningen og målet med alt dette arbejde er at vække menneskene til at indse visse sandheder: At det intuitive element er langt vigtigere end intellektet og fuldt ud lige så muligt at opdyrke, hvis det bliver efterstræbt igennem meditation; at den mystiske oplevelse er den mest værdifulde af alle, og at søgningen efter Overselvet er den mest givende stræben af alle menneskelige bestræbelser.
2.1.1.80Hvis der er noget, som - efter de nødvendige, indledende undersøgelser af, hvordan man kan leve og overleve i denne verden på en sund og fornuftig måde - virkelig er værdifuldt for mennesket at fordybe sig i, så er det studiet af menneskets egen bevidsthed: ikke en optegnelse over de talrige tanker, som udspiller sig der, men en dyb udforskning af bevidsthedens natur i sig selv, dets egen uforfalskede, rene selv.
2.1.1.81Ved først at opdage Overselvet og siden at overgive sig til det vil mennesket fuldbyrde det højeste formål med sit liv på denne jord.
2.1.1.83Forretningsmanden som ikke ved at den sande grund til hvorfor han kom til jorden er at søge Overselvet, vil måske skabe en formue, men også sløse bort sit liv. Hans arbejde og sind har været separeret fra hans Overselv når de i stedet kunne have været i harmoni.
2.1.1.85Alle har en anden og skjult identitet. Ikke før du finder din mystiske side, er det muligt at fuldføre den højere mening med dit liv.
2.1.1.86Livet tilbyder mennesket en variation af hensigter, men til slut findes en som har større betydelse end alle andre og den er at menneskets sande relation til Gud skal åbenbares.
2.1.1.89Når vi har fået et helhedssyn på livet og det derfor rigtigt åbenbarer sig, vil vi forstå hvorfor Jesus sagde:” Søg først og fremmest Guds rige og alt andet vil blive dig givet” og derfor, hvis vi vil udføre en eneste fornyelse i det menneskelige liv, må det være dets egen åndeliggørelse. Hvis vi vil lægge vægten på noget sted, må det være på genopdagelsen af den guddommelige mening med vores liv på jorden.
2.1.1.90De gamle sanskrittekster fortæller os om den ”lille mening” og den ”store mening” med menneskelivet. Alle kender den første, men få har kendskab til den anden; endnu færre søger at realisere den.
2.1.1.91Hvis mennesker blot vidste, hvor strålende, hvor rigt, hvor fyldestgørende dette indre liv virkelig er, ville de ikke tøve et sekund med at forsage alle de ting, der blokerer vejen til det.
2.1.1.92Vi forstår ikke det dybeste i vores eget væsen, mysteriet i hvilket det er grundlagt. Jeg taler her om menneskeheden generelt, og ikke om de få store, som har overvundet illusion og uvidenhed.
2.1.1.93Sokrates: ”Jeg bruger al min tid på at vandre omkring og søge at formå dig, ung som gammel, til at lade din første og vigtigste interesse være ... dit eget indre væsens højeste velfærd.”
2.1.1.95,Hvilket større ideal kan et menneske have end at leve bestandigt i den ophøjede del af hans væsen?
2.1.1.96Når du erhverver rette værdier, enten ved at reflektere over dine oplevelser eller ved at lytte til dine profeter, vil du genkende denne sandhed—at ingenting i grunden betyder noget undtaget din søgen efter Overselvet...
2.1.1.98,Den åndelige søgens forehavende er det mest alvorlige et menneske kan engagere sig i, og som sådan må vi forholde os til det. Men lad ikke dette få nogen til at miste sin humoristiske sans.
2.1.1.102Det faktum at så få har vovet sig på dette søgende tilbyder ingen indikation på det som vil ske i fremtiden. Hvis menneskeheden kunne tage hvilken som helst anden vej for at nå sin egen fuldendelse, kunne denne situation måske bestå. Men der findes ingen anden vej.
2.1.1.104Han må genvinde sin bevidste relation til Overselvet: den ubevidste er aldrig tabt.
2.1.1.110...Hvad skal de gavne et menneske hvis det hører tusinde foredrag eller læser tusinde bøger, men endnu ikke har fundet sit Overselv? Den studerende må avancere til det næste trin og virkeliggøre sine egne oplevelser, de som er blevet skildret af eget intellekt...
2.1.1.111,Den dybtgående mening med livet er ikke anbragt frem for vores øjne. Vi må grave efter den med stor tålmodighed og megen udholdenhed.
2.1.1.115Vores første pligt, som går foran alle andre pligter, er at blive bevidst om Overselvet. Dette er den største skyldighed og enhver anden må bøje sig for denne...
2.1.1.117,Hvad du ser og tænker er kun indsamlet af den overfladiske del af dig selv. Der findes dit mere skjulte væsen-- sandelig, udtrykket ” del ” er ganske uanvendelig her—din sande essens, den større bevidsthed, hvorfra tanker og følelser opstår fra deres begrænsede liv. At finde og være opmærksom på dette er en opgave til hvilken du må komme en dag.
2.1.1.118Den åndelige søgen bliver for et sådant menneske hverken til en fritidsbeskæftigelse eller en intellektuel kuriositet, men til en moralsk drivende tvang.
2.1.1.119Jo dybere vi forstår menneskets natur, jo dybere vil vi forstå menneskets spirituelle opgave.
2.1.1.120Et menneske kan personligt opleve at der findes denne usynlige kraft fra hvilken hele universet stammer, det selv inklusivt. Men hverken dyr eller planter har denne mulighed. Her ser vi hvad evolution betyder og hvorfor den er nødvendig.
2.1.1.125De vigtigste spørgsmål et menneske kan stille sig selv – Hvad han er og Hvad formålet med hans liv er – må besvares, før hans liv kan finde sin rette kurs.
2.1.1.126,Ethvert liv i den kødelige krop repræsenterer en mulighed til opnåelse af spirituel erkendelse, da mennesket kun kan opdage sin guddommelighed fuldt ud i bevidst tilstand.
2.1.1.128Når et menneske anvender sin sunde fornuft, vil det indse at der kun findes et problem:” Hvordan kan jeg blive bevidst om og forenet med min sande væsen?”...
2.1.1.130,Jesus: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed! Så skal alt det andet gives jer i tilgift. og Den, der har [oplysning], skal gives [hvad han personligt har brug for].”
2.1.1.130,Jo yngre, en person er, når han begynder disse studier og praksisser, jo bedre for ham. At blive født ind i en familie, hvor de allerede dominerer, er at have en overordentlig god skæbne. Men uanset hvor sent i livet man kommer til dem, er det aldrig for sent...
2.1.1.132,Det er ikke for sent i nogen periode af livet, selv i alderdommen, at opnå et solidt fodfæste på den spirituelle vej og mærke dens tilfredsstillende belønninger.
2.1.1.134I sidste ende må vi alle vende os til den indre Kilde til alle vores bedste menneskelige ressourcer, til alle guruers Guru, til Overselvet. Så hvorfor ikke nu?
2.1.1.135NU er det rette øjeblik til at studere og udøve filosofi, til at tilintetgøre egoet og at tænke positivt.
2.1.1.136Så længe mennesket ikke kender den vigtigste del af sig selv og det bedste, han besidder, så længe vil han forblive den blinde skaber af sine egne lidelser og det bedragede legetøj for sine egne trivialiteter.
2.1.1.140Regelmæssige og vedholdende meditationsøvelser er den vigtigste faktor for at opnå succes i meditation.
2.1.1.141De, som foretrækker deres eget ego’s synspunkt frem for Overselvets upersonlige intuitioner, forbliver i ego’ets mørke.
2.1.1.142Den sande mystiker er altid glad over at høre, at en person har påbegyndt den spirituelle søgen for alvor. Han ved, at intet andet i livet vil give en sådan tilfredsstillelse, især i disse tider med verdenskrise, hvor behovet for indre støtte er større end nogensinde før. Der kan ikke være nogen sand eller varig ydre form for sikkerhed i dag.
2.1.1.148Det er rigtigt, at ejendom, penge og ejendele giver de fleste mennesker en følelse af sikkerhed. Men de skaber afhængighed, kræver opmærksomhed og bringer bekymringer, endda frygt, sammen med deres trøst og støtte. De fleste mennesker mangler stadig at finde eller tilføje en personlig sikkerhed, som er uafhængig af disse ydre ting, som er personlig. Dette kan kun komme indefra...
2.1.1.150,Millioner af mennesker kom til verden og forsvandt igen efter et relativt kort livsforløb. Han vil ikke være nogen undtagelse: Det vil også blive hans tur til at skulle forsvinde igen. Tanken, der konfronteres med dette forfærdelige faktum, må enten fortvivle, tage tilflugt i religionernes håb, eller beslutte sig for at finde ud af sandheden bag dette gigantiske kosmiske drama.
2.1.1.152Det er bedre at acceptere den spirituelt søgendes ensomhed end den ureflekterede tilfredshed hos den materielt orienterede, der lever uden nogen forståelse af livets indre formål.
2.1.1.153Den reaktion, der vækkes i dig ved disse ideers ankomst, vil bestemme din fremtid.
2.1.1.156Vi er gået i stå og forestiller os, at eksistens i intellektet og kroppen er nok; det er ikke. Vi skal prioritere det levende princip i vores væsen, det centrale selv, som skaber både krop og intellekt.
2.1.1.157At tjene penge, at opnå materiel sikkerhed og professionel eller forretningsmæssig succes, har sin rette plads i livet og skulle tilgodeses som sådan – men i sammenligning med opfyldelsen af det åndelige forehavende, kommer det alligevel klart i anden række.
2.1.1.159Fremskridtmålene er blot forestillinger. Der er kun et mål som er absolut virkeligt, fuldstændig sikkert og autentisk sandt—og det er et uforanderligt og evigt mål. Alligevel er det også det som har undsluppet menneskeheden!
2.1.1.162Mennesket som videnskabsmand har gjort utallige observationer af ting på jorden,i havet og luftrummet. Han har nøje undersøgt dem. Men mennesker har gjort mere overfladiske observationer af sig selv. Det har først begrænset undersøgelserne til kroppen, derefter til det som tankevirksomhed kan skabe. Alligevel eksisterer et dybere niveau, hvor det bortgemte jeg kan findes.
2.1.1.164Han vil opdage, at det ikke er nok at betragte det, som umiddelbart er fordelagtigt for hans fysiske liv som godt. Han må fuldende og nogle gange endda modsige definitionen ved også at tilføje det, som er fordelagtigt for hans åndelige liv.
2.1.1.165Der er intet vigtigere i livet end det åndelige søgen og den tid vil komme hvor den studerende vil opdage at der ikke findes noget mere tilfredsstillende. Dette er uundvigeligt i dette søgende, hvis essentielle natur er af endeløs harmoni og uafbrudt fred. Intet verdsligt objekt, person eller nydelse kan nogen sinde skænke den tilfredsstillelse som oplevelsen af forbindelsen med Overselvet giver.
2.1.1.166Det er ikke de animalske behov og deres tilfredsstillelse, men erkendelsen af vores guddommelige muligheder som er den skjulte berettigelse af vores tilstedeværelse i denne verden.
2.1.1.167Den aldrig ophørende længsel efter personlig lykke, som eksisterer i ethvert menneske, er rigtig, men er generelt misforstået alt efter hvilken tilfredsstillelse man søger. Alle ydre ting og væsen kan kun yde en forbigående og ufuldkommen glæde som aldrig kan sidestilles med den uendelige lykke som livet i Overselvet giver.
2.1.1.168Et menneske som inget højere mål har end rent fysiske, ingen ædle aktiviteter ved siden af de personlige, ingen indre forbindelse med en spirituel mening, kan blot stole på sine egne små resurcer. Dette menneske har mislykket med at drage fordel af forbindelsen med kraften bag universet.
2.1.1.169Ingen, der i tilstrækkelig lang tid og på korrekt vis vil afprøve det filosofiske liv, vil være tilbøjelig til at forlade det igen…
2.1.1.171,Vi bliver betragtet som sære mennesker, fordi vi bryder vores hoveder med at søge efter en uhåndgribelig virkelighed. Men det falder aldrig vores kritikere ind, at det er langt mere underligt, at de fortsætter deres liv uden at stoppe op for at spørge, om der overhovedet er en mening med livet efter alt.
2.1.1.174Der kommer et tidspunkt i et menneskes intellektuelle vækst, hvor han ved at han må lægge livets trivialiteter til side og finde sig til rette med de krav, der stilles til ham fra hans højere natur.
2.1.1.175At bringe sine egne mål i harmoni med universets mål er det mest fornuftige, han kan gøre. Derfor er der intet upraktisk, irrationelt eller besynderligt i denne spirituelle søgen...
2.1.1.177,I det øjeblik vi bliver overbevist om, at det universielle liv har en højere mening end blot videreførelse af arten, i det øjeblik får vores individuelle liv en højere mening, en herlig betydning.
2.1.1.178Betydningen af dette spirituelle arbejde ignoreres af de fleste mennesker og er ukendt for mange ... Men kunne de forstå, at det når ind til menneskelivets fundament og fremmer løsningen af menneskets problemer, ville de måske være mindre arrogante i deres holdning til det ...
2.1.1.184,… Enhver, der erkender det guddommelige nærvær gennem denne spirituelle søgen og praksis, gør det ikke kun for sig selv, men for alle andre i den lille del af verden, der er betroet ham at tage vare på.
2.1.1.187,Alt som virkelig betyder noget er hvordan man lever sit liv. Men aktiviteterne på det ydre plan udgør ikke alt der har med livet at gøre. Bevidsthed udspringer fra den højere bevidsthed, som den ydre verden må denne blive udforsket med en kompetent guide—dens muligheder og fordele må afsløres af hver og en. Livet vil begynde at fuldende sin egen hensigt når ens ydre liv blir motiveret, ledet og balanseret ved resultatet fra udforskningen af vort indre.
2.1.1.191Mennesket er ikke kun en skuespiller med en rolle på verdensscenen. Mennesket skal også lære at leve i sit stille, indre centrum.
2.1.1.194Hele vores liv på jorden er i sidste ende ikke andet end en slags forberedelse til denne søgen.
2.1.1.197Det er aldrig for sent, selv ikke i en høj alder, at opnå et solidt fodfæste på den åndelige vej og opnå dens tilfredsstillende fordele.
2.1.1.2134
2 dec 2012
2 jul 2015
1 jan 2020
31 jul 2022
6 feb 2019
6 jun 2017
6 mar 2015
19 jul 2014
7 jul 2011
1 aug 2024
1 feb 2014
14 aug 2024
28 mar 2020
18 nov 2024
22 jun 2017
27 mar 2019
2 nov 2016
12 maj 2018
18 jul 2012
18 maj 2021
2 feb 2023
31 dec 2010
12 feb 2017
7 feb 2011
2 jan 2011
18 aug 2013
24 feb 2012
28 aug 2013
31 jul 2011
1 jun 2023
27 dec 2010
8 aug 2017
3 jul 2022
9 maj 2012
14 sep 2013
17 okt 2018
2 maj 2012
8 apr 2021
29 aug 2013
4 dec 2011
30 aug 2013
5 aug 2013
28 apr 2020
25 jun 2023
8 jun 2014
23 sep 2020
9 apr 2012
13 maj 2011
15 apr 2022
11 mar 2015
10 feb 2021
1 nov 2023
22 okt 2017
1 feb 2022
7 nov 2016
23 dec 2021
4 mar 2015
8 aug 2023
19 nov 2016
14 okt 2023
10 maj 2021
16 feb 2024
20 jan 2019
18 mar 2014
23 aug 2013
28 feb 2017
26 jul 2012
11 apr 2012
8 dec 2011
16 jan 2014
22 nov 2016
29 jan 2017
7 jun 2015
16 jun 2023
9 sep 2014
17 feb 2022
21 dec 2022
25 maj 2014
12 okt 2023
6 jan 2015
31 dec 2019
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se