Den gentagne påkaldelse af et helligt navn eller mantra, med dyb tro på dets frelsende kraft, holder til sidst alle andre tanker væk og fokuserer således sindet på en slags konstant meditation. På de tidlige stadier er det mennesket selv, der aktivt fremsiger disse gentagelser, men på de højere stadier er det Overselvets nåde, der udløser og driver det – her er hans egen rolle at forholde sig passivt og modtagende.

Source: The Notebooks of Paul Brunton