Hans jeg, der er indesluttet i dets uvidenhed og begrænsninger, er en lille sag sammenlignet med det ”Jeg”, der trækker ham fremad og opad gennem hans åndelige søgen, og som han en dag må forenes med og blive til. Hans personlige selv, kontrolleret og renset, holdt på sin rette plads, ydmygt bøjende sig for Overselvet, kan selv nu taknemmeligt modtage glimt om den dag, midlertidige åbenbaringer, der velsigner sindet og fylder hjertet med en intens fred…

Source: The Notebooks of Paul Brunton