Vi tror, at fødslen er begyndelsen og døden enden for os alle. Teologer og metafysikere har diskuteret og været uenige om dette, så langt tilbage som den menneskelige hukommelse rækker, så hvem er vi at sige ”tja” eller ”nja” til dem? Men når larmen og spektaklet fra deres sammenstødende stemmer fortoner sig i det fjerne, når de stille aftentimer begynder at svøbe sig om os, fold for fold, så er det, at en sælsom og sublim følelse sniger sig ind på os, hvis vi ellers tillader den at gøre det, og siger: ”Mit barn, hvad de tror og tænker betyder ingenting. Jeg står ved din side og svigter dig ikke. Smil af Døden, hvis du ønsker det, eller frygt den – men jeg er altid hos dig.”

Source: The Notebooks of Paul Brunton